Atea er igen kåret til en af Europas klimaledere
Ballerup d. 1. maj 2023 – Det anerkendte medie Financial Times har i samarbejde med data- og statistikgiganten Statista netop offentliggjort Europas top klimaledere i 2023. De udnævnte virksomheder – herunder Atea – er udvalgt fordi, de er blandt de 500 virksomheder, der har reduceret sine CO2-udslip mest i perioden 2016 – 2021.
”Vi er utrolig glade for igen at være kåret til en af Europas klimaledere af Financial Times og Statista. Åbenhed, afrapportering og CO2-reduktion er en hjørnesten af Ateas strategi, og har været det længe”, siger Sustainability Manager i Atea Danmark Andreas Schjølin.
I årets rapport har de ikke bare afdækket virksomhedernes direkte og indirekte CO2-udslip, men også vurderet åbenhed og rapportering af indirekte udslip knyttet til køb af andre varer og tjenester. Dertil vurderes blandt andet virksomhedernes bæredygtighedsmål og andre indikatorer på selskabernes forpligtelse til at reducere udslip.
At være klimaleder forpligter
Selve arbejdet med at reducere udslip, øge åbenhed og få afrapporteret en virksomheds CO2-regnskab er ikke noget, der kun foregår internt i Atea.
”Som Nordens største it-leverandør og som en af Europas klimaledere, så forpligter det. Derfor er det naturligt, at vi hjælper vores kunder med at finde teknologiske løsninger på, hvordan de kan reducere deres CO2-aftryk og få styr på deres klimaregnskab. Det er noget, vi oplever en kæmpe efterspørgsel på, derfor er det en integreret del af de produkter og løsninger, som vi tilbyder vores kunder”, siger Andreas Schjølin.
Se hele listen over Europas klimaledere her
Læs mere om Ateas arbejde indenfor bæredygtighed her
Download og læs Ateas Sustainability Report 2022 her
- I starten af 2023 toppede Atea Corporate Knights Global 100-liste over verdens mest bæredygtige it-servicevirksomheder
- I 2022 blev Atea placeret i toppen blandt globale selskaber i CDP’s klimarangering
- I 2022 blev Atea for tredje år i træk tildelt en platin-placering blandt top 1% af mere end 90.000 virksomheder af EcoVadis for sit arbejde med bæredygtighed