Laddar meny

Atea ny Dell EMC Titanium Black Partner

Pressemeddelelse 2017-01-26
Nordens største leverandør af it-infrastruktur, Atea, har fået tildelt den prestigefyldte status som Titanium Black Partner af tech-giganten Dell EMC.

Atea er blevet udnævnt til Dell EMC Titanium Black Partner. Det er en helt ny status inden for Dell EMC’s Titanium partnerprogram, som bliver lanceret den 4. februar 2017. Titanium Black er forbeholdt de partnere, som har vist et eksemplarisk engagement i Dell EMC og hos kunderne ved at skabe fornyelse inden for it og udvikle digitale forretninger.

”Atea er meget stolt over at blive udnævnt til det højeste partnerniveau i Dell EMC’s nye partnerprogram. Vi har i mange år haft et succesfuldt samarbejde med EMC og ser frem til at fortsætte dette forhold med Dell EMC. Fusionen giver mange nye muligheder for at accelerere vækst, og vi er overbeviste om, at vores kunder vil tage godt imod den udvidede række af førende produkter, som Atea dagligt leverer i Norden og Baltikum,” siger Steinar Sønsteby, CEO i Atea ASA.

”De samarbejdspartnere, der hver eneste dag tager de ekstra skridt for Dell EMC, er dem, vi giver vores højeste status – som Titanium Partner. Titanium er en meget anerkendt og eftertragtet status, der betyder, at Dell EMC kan give endnu større støtte og belønning til vores mest strategiske partnere. Blandt disse er en lille og meget prestigefyldt gruppe, der har opnået den nye status som Titanium Black Partner. Takket været deres urokkelige støtte og deres oprigtige ønske om at 'Go Big and Win Big’ vil vi være i stand til fortsat at yde eksemplarisk støtte til vores fælles kunder og vokse vores forretning betydeligt i de kommende år,” fortæller John Byrne, President, Global Channels, Dell EMC.
 

For yderligere information
Morten Felding, CEO Atea Danmark
Mobil +45 3078 0100
Mail: morten.felding@atea.dk

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger Atea et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Uanset behov leverer vi skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for kundernes forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1.600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. Se mere på www.atea.dk

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer