Spring til indhold
Pressemeddelelse 02-03-2015

Velkendt landsdækkende kæde åbner dørene på ny

I dag vågner danske virksomheder op til en helt ny landsdækkende kæde. 12 tidligere TDC-erhvervscentre genopstår som it- og telekæden KLC Erhverv, der tilbyder kompetent lokal rådgivning over hele landet.

Ballerup, den 2. marts 2015: I dag åbner KLC Erhverv – en ny landsdækkende kæde. 12 erhvervscentre åbner dørene til lokal rådgivning og tilbyder i samarbejde med Atea et af landets bredeste udvalg inden for it- og tele.

”Vi glæder os over, at vi fortsat skal være den lokale partner for vores kunder og samtidig kan tilbyde dem endnu mere end tidligere. I en tid, hvor kundeservice i stigende grad foregår gennem computerskærmen, sætter vi en ære i at levere personlig og lokal vejledning. Vi starter med 12 butikker fordelt over hele landet, men flere har vist interesse for at blive en del af den nye kæde, så vi vil formentlig vokse de kommende år,” siger kædedirektør Keld Scheel, KLC Erhverv.

Etableringen af den nye kæde betyder, at omkring 150 arbejdspladser er sikret, og når KLC Erhverv i dag åbner dørene, er det med en styrket position i markedet som forhandlere af Ateas sortiment, der er blandt det største i Europa. Kompetencerne er samtidig udvidet fra et hidtidigt fokus på mobilløsninger til en rolle som full-service partner. Det er gode nyheder for erhvervscentrene og frem for alt for kunderne.

Alt ét sted gør det nemt

”Erhvervskunder vil så vidt muligt købe alt ét sted, da det er nemmere end at have en telefoni-forhandler og en anden it-leverandør. Samarbejdet mellem en stærk leverandør som Atea og erhvervscentrene kan sagtens komme til at flytte markedsandele,” siger Anders Elbak, analysechef i IDC Nordic.

Åbningen af KLC Erhverv markeres med arrangementer og stærke tilbud i alle de 12 centre over hele landet. Læs mere og find dit lokale center her.

 

Yderligere oplysninger

Afdelingsdirektør Thomas C. Nielsen, Atea A/S
Mobil 30 78 04 77
E-mail Thomas.Nielsen@Atea.dk

Administrerende direktør Morten Felding, Atea A/S
Mobil 30 78 01 00
E-mail morten.felding@atea.dk

Kædedirektør Keld Scheel, KLC Erhverv
Mobil 40 40 67 00