Spring til indhold
Pressemeddelelse 29-04-2014

Kvartalsregnskab Q1-2014: Vækst og stigende indtjening i Atea

Atea Danmark har fået en god start på året: Salget af hardware samt serviceydelser er stigende. Den øgede vækst kommer både fra den private og offentlige sektor. Samtidig har et mere veltrimmet Atea formået at øge indtjeningen med mere end 20 procent.

Ballerup, den 29. april 2014 – Atea Danmarks omsætning for første kvartal 2014 endte på DKK 1.384,3 millioner, hvilket er en vækst på 3,6 procent sammenlignet med samme kvartal 2013. Driftsresultatet (EBITDA) voksede med 21,3 procent og endte på DKK 68,6 millioner. Dermed fortsætter Atea med at vinde markedsandele til trods for, at marginen er presset i et konkurrencepræget marked.

”I første kvartal 2014 har vi for alvor mærket effekten af et mangeårigt fokus på det vigtige servicemarked. Her er omsætningen steget med 6 procent og udgør nu 22,5 procent af omsætningen. Dermed kan vi kvartal for kvartal se, at vi bevæger os i den helt rigtige retning,” siger økonomidirektør Malene Rhode Carstensen, Atea A/S.

Det er hardware, mobile teknologier samt it købt som en service, der er i vækst. Danske virksomheder vil i stigende grad, som alternativ til likviditetskrævende it-investeringer, have teknologi, hvor de kan betale for det månedlige forbrug som en fleksibel service, der kan implementeres hurtigt og skaleres efter skiftende behov.

”Tallene er tydelige. Atea har vækst på netop de områder, der har betydning for kunderne. It-infrastrukturen bliver mere kompleks med stadigt flere enheder, mange operativsystemer, applikationer og voksende krav til sikkerheden. Og det hele skal samtidig også være mobilt. Kravet til it-afdelingerne er, at de i højere grad skal understøtte forretningen med nye løsninger, hvilket medfører et stigende behov for at købe den underliggende it-infrastruktur som en service, hvilket netop er Ateas styrke. Det er derfor, at it som en service er et vindende koncept, og det kommer til udtryk i kvartalets resultater,” siger økonomidirektør Malene Rhode Carstensen, Atea A/S.

Malene Rhode Carstensen indtrådte i Atea Danmarks direktion i februar, hvor hun blev udnævnt til økonomidirektør. Malene Rhode Carstensen er rekrutteret til stillingen internt, og har været 13 år i Atea. Også på posten som administrerende direktør er der forandringer: Claus Hougesen fratræder med udgangen af april, og ny administrerende direktør er Morten Felding, der kommer fra Philips-koncernen.

I efteråret 2013 foretog Atea en tilpasning af virksomheden med deraf følgende reduktion af medarbejderstaben og andre faste omkostninger. Resultatet af disse besparelser viser sig nu i regnskabet, og til trods for 102 færre ansatte har Atea formået at øge både omsætning og indtjening.

Kvartalsresultat for hele Atea koncernen

I første kvartal 2014 endte Atea koncernens omsætning på NOK 5.884,3 millioner, det svarer til en vækst på 15,7 procent sammenlignet med første kvartal 2013. Hardware-omsætningen steg med 14,5 procent, service steg med 13,1 procent, og software er øget med imponerende 21,7 procent.


Kvartalsregnskab for Atea Danmark 2014 Q1

 
Atea Danmark A/S
Beløb i millioner DKK

 

Q1 2014

 

Q1 2013

 

Q1 y-o-y

Omsætning

1.384,3

1.336,7

3,6 %

EBITDA

68,6

56,6

21,3 %

EBITDA-margin

5,0 %

4,2 %

-

*EBITDA-tallene er før den aktiebaserede kompensation.


Kvartalsregnskab for Atea koncernen 2014 Q1

 
Atea koncernen
Beløb i millioner NOK

 

Q1 2014

 

Q1 2013

 

Q1 y-o-y

Omsætning

5.884,3

5.084,8

15,7 %

EBITDA

180,3

140,8

28,0 %

EBITDA-margin

3,1 %

2,8 %

-

 

 

Yderligere oplysninger

Økonomidirektør Malene Rhode Carstensen, Atea A/S
Mobil 3078 1309
E-mail malene.carstensen@atea.dk