Atea stiger en plads på international miljø- og klimakarakter
Ballerup, 06. februar 2024 - Baseret på data rapporteret gennem CDP's spørgeskema om klimaforandringer- og påvirkning for 2023 har Atea opnået karakteren ’A’. CDP anvender en detaljeret og uafhængig metodologi til at vurdere virksomheder og tildeler en karakter fra A til D- baseret på den enkelte virksomheds miljø- og klimapåvirkning.
Atea har ambitiøse mål om at reducere sine drivhusgasemissioner på tværs af hele værdikæden, og forbedre sin energieffektivitet. Derfor er Andreas Schjølin, Sustainability Manager for Atea Danmark meget begejstret for at Atea er steget en karakter siden sidste år:
"Det er altid med en vis ydmyg stolthed, at man kan se Atea ligge i toppen af sådan en karakterliste som CDP’s. Men glæden bliver endnu større, når Atea er steget fra A- til A. Det understreger at vores langsigtede engagement i at reducere it-branchens påvirkning på miljøet og hjælpe vores kunder med at træffe et mere bæredygtigt valg virker. Vi tror, at teknologi kan hjælpe med at tackle klimakrisen og skabe en cirkulær økonomi, og vi er stolte af at vi har forbedret os."
Atea blev tidligere i år, for tredje år i træk, udnævnt som en af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder af Corporate Knights. Her steg Atea otte pladser på den samlede liste fra nummer 49 til nummer 41.
Se den fulde liste over CDP’s A-listevirksomheder her.
Om CDP
CDP er en global non-profit-organisation, der arbejder internationalt med miljø- og klimagennemsigtighed. CDP blev grundlagt i år 2000 og arbejder med mere end 680 finansinstitutter med over $130 USD i aktiver. CDP anmoder om data på vegne af mere end 475 institutionelle investorer og anvendes af finansielle beslutningstagere i deres investeringer, udlån og forsikringsanalyse. Over 24.000 virksomheder verden rundt tilsendte CDP-data i 2023.
For yderligere information kontakt
Malene Amini, Communications & Marketing Director, Atea
E-mail: malene.moerup.amini@atea.dk
Telefon: +45 29 22 97 63