Atea indgår igen som leverandør på SKI 50.03 Servere og storage
Ballerup, d. 07 februar - Atea fortsætter sine leverancer til den offentlige sektor med Servere og storage-aftalen, og kan igen tilbyde løsninger til staten, regioner, kommuner og særlige statslige institutioner såsom Folketinget, Grønland og Færøernes Hjemmestyre samt Nationalbanken.
”Aftalens bredde og omfang er afgørende for Atea, da det giver os mulighed for at udleve vores mission om at ’bygge Danmark med it’. Nu kan vi fortsætte vores engagement i den offentlige sektor til en bred vifte af store offentlige institutioner, hvilket giver os mulighed for at bidrage til at drive innovation og effektivitet på tværs af de mange offentlige organisationer, der kan foretage indkøb på aftalen. Atea kan altså bidrage til en mere moderne og bæredygtig offentlig sektor, og derfor er vi særligt glade for at være på 50.03-aftalen”, siger Senior Vice President, Sales, i Atea Brian Borella Wulf.
Nye krav om miljø- og klimarådgivning
Aftalen omfatter miljø- og bæredygtighedskrav, herunder transport, energieffektivitet for produkterne, mere miljøvenlig emballage, genbrugsordninger og miljømærkninger. Dertil er der, som et nyt tiltag på aftalen også stillet krav om, at leverandørerne skal yde rådgivning og bistand, når det gælder miljø og klima. Dette kan inkludere rådgivning om at forlænge levetiden på produkterne, anbefalinger baseret på levetidsbetragtninger og forbedrede køleløsninger. Senior Vice President, Sales, i Atea Brian Borella Wulf byder de nye tiltag velkommen:
”Det er meget glædeligt at aftalen indeholder miljø- og bæredygtighedskrav. Vi har et stort apparat, der kan understøtte det grønne aspekt af aftalen. Vi har et meget veludviklet Life Cycle Management-koncept, som både kan servicere kunderne med levetidsforlængelse, genbrug og rådgivning. Vi har allerede erfaringen, ekspertisen og knowhow‘et til sikre den offentlige sektor den bedste rådgivning indenfor mere bæredygtige løsninger. Vi står med andre ord helt klar til at modtage vores kunders ordrer på aftalen”.
SKI 50.03 Servere og storage vil have fire sidestillede leverandører. Kunderne kan købe ind på aftalen ved at foretage en direkte tildeling til en af de fire leverandører eller ved at gennemføre et miniudbud. De offentlige kunder kan allerede fortage miniudbud på aftalen fra d. 7 februar 2024.
For yderligere information kontakt
Malene Amini, Communications & Marketing Director, Atea
E-mail: malene.moerup.amini@atea.dk
Telefon: +45 29 22 97 63