Atea er kåret til europæisk klimaleder for tredje år i træk
Det anerkendte medie Financial Times har i samarbejde med data- og statistikgiganten Statista netop offentliggjort Europas top klimaledere i 2024. Til udarbejdelse af listen blev emissiondata fra titusindvis af europæiske virksomheder gennemgået, og Atea fortsætter med at være blandt de virksomheder i Europa, der udmærker sig ved sine CO2-reduktioner, sin transparens og afrapportering.
”Vi er utrolig glade for igen at være kåret til en af Europas klimaledere af Financial Times og Statista. Det betyder meget for Atea, at vores bestræbelser på åbenhed, afrapportering og CO2-reduktion endnu engang bliver internationalt anerkendt. Det understreger Ateas ledende position inden for bæredygtighedsområdet - og det er jeg stolt over”, siger Sustainability Manager i Atea Danmark Andreas Schjølin.
For yderligere information kontakt
Nanna Benting Pelch, PR & Communication Manager, Atea
E-mail: nanna.dyrbye.benting@atea.dk
Telefon: +45 30 78 03 53