Atea underskriver klimainitiativ under COP27
I 2015 blev Paris-aftalen vedtaget på FN's klimakonference, og verdens ledere blev enige om nye ambitiøse mål i kampen mod klimaforandringerne. Nu, syv år senere, står det klart, at mange af de klimatiltag, der er gennemført, ikke har været tilstrækkelige.
Atea er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed inden for it-tjenester, ifølge Global 100-indeksmålingen udgivet af det canadiske medie- og analysefirma, Corporate Knights. Atea er fortsat i front, hvilket underskriften på initiativet Action Declaration on Climate Policy Engagement bekræfter. Atea er medunderskriver sammen med over 50 globale virksomheder, der tilsammen har en omsætning på over 900 milliarder dollars, det vil sige næsten én procent af hele verdens samlede BNP.
Med initiativet ønsker Corporate Knights og de støttende virksomheder at vise deres engagement i at gennemføre tiltag til at bekæmpe klimakrisen.
”Atea har længe arbejdet i tråd med Paris-aftalen og vi har ambitiøse klimamål (Science Based Targets) både for vores egen drift, men også for at bidrage til at reducere vores kunders klimaudledning. Inden år 2030 skal vi bidrage til en reduceret klimaudledning hos vores kunder, hvilket svarer til hundrede gange vores eget klimaaftryk, og i vores egen drift skal vi halvere vores klimaudledninger,” siger Chiara Selvetti, direktør for bæredygtighed i Atea Group, og fortsætter:
”Gennem initiativet vil vi opfordre politikerne til at lovgive i tråd med Paris-aftalen og andre virksomheder og organisationer til at opstille ambitiøse klimamål og til at rapportere transparent om fremskridt. Med nutidens politikker og opstillede mål fra både den offentlige og private sektor, når vi endnu ikke målet på 1,5 grader, som ifølge forskningen er afgørende for vores fremtid på kloden. Desuden er der stadig langt fra ord til handling.”
For yderligere information
Nanna Benting Pelch, PR & Communications, Atea
E-mail: nabe@atea.dk
Telefon: +45 3078 0353