Atea vinder bæredygtighedspris på Dell Technologies’ Partner Summit
Ballerup, den 8. juni 2021 – Prisen til Atea som årets partner i kategorien Excellence in Social Impact kommer som følge af et tæt strategisk partnerskab mellem Atea og Dell Technologies, som det seneste år er styrket yderligere af de to virksomheders mange fælles bæredygtighedsmålsætninger.
”Prisen som årets partner i Excellence in Social Impact giver vi til en partner, der har demonstreret et tydeligt engagement i forhold til vores ambitiøse Moonshot Goals / 2030-målsætninger inden for social ansvarlighed. Med prisen vil vi gerne anerkende Atea i Danmark for deres arbejde med bæredygtighed sammen med Dell. Deres målsætninger harmonerer rigtig fint med vores, og det har styrket vores samarbejde omkring vores fælles kunder,” siger Christian Borg Møhl, Channel Country Manager, Dell Technologies.
”Vi er afhængige af vores partnere for at kunne opnå vores mål om, at vores håndaftryk bliver mindst hundrede gange større end vores fodaftryk, og med Dells mål om at reducere energiintensiteten på hele deres produktportefølje med 80% er vi et skridt tættere på at nå det mål”
De to virksomheder har haft fokus på at hjælpe fælles kunder med at nedbringe CO2-udledningen i deres it-infrastrukturer ved at udnytte teknologiens muligheder. Og det er helt afgørende, eftersom begge virksomheder frem mod 2030 vil arbejde for, at den mængde CO2, som de hjælper andre virksomheder med at spare, skal være væsentligt større end det aftryk, de selv producerer.
”Vi har fokus på at sikre, at vores kunder får det optimale udbytte af deres it-investeringer uden at gå på kompromis med bæredygtigheden, så vi er utrolig stolte af at modtage prisen som årets partner inden for denne kategori. Det er en vigtig anerkendelse af den indsats, vi lægger på området, og det understreger for mig, at vi er på rette vej sammen med Dell Technologies,” siger Andreas Schjølin, Sustainability Manager i Atea, og fortsætter:
”Vi er afhængige af vores partnere for at kunne opnå vores mål om, at vores håndaftryk bliver mindst hundrede gange større end vores fodaftryk, og med Dells mål om at reducere energiintensiteten på hele deres produktportefølje med 80% er vi et skridt tættere på at nå det mål.”
Atea har gennem flere år arbejdet med it-løsninger, der kan gøre verden mere bæredygtig. Senest er Atea blevet udnævnt som europæisk klimaleder af Financial Times og den internationalt anerkendte markedsdata- og statistikleverandør Statista for at være blandt de 300 bedste europæiske virksomheder, der har reduceret mest CO2 i forhold til virksomhedens omsætning.
Marianne Lindhard Moe, administrerende direktør i Dell Technologies og Kathrine Forsberg, administrerende direktør i Atea
Blandt 120 partnere i Dell Technologies EMEA-partnerlandskab er Atea for første gang nomineret i tre ud af 12 kategorier ved årets partner summit og har på Atea Group niveau opnået Titanium Black Partner status hos Dell Technologies. Tidligere på året indtrådte Atea i Dell Technologies’ globale Sustainability Advisory Board som én ud af blot tre virksomheder i Norden.
For yderligere information
Maja Nordal Brenøe, Director, PR & Communication, Atea
E-mail: maja.nordal.brenoe@atea.dk
Telefon: +45 4214 0246
Om Atea – Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1.400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.
www.atea.dk