CSR-guld til Atea for andet år i træk
Ballerup, den 7. juni 2018 – Hvert år rangerer vurderingsbureauet EcoVadis mere end 30.000 leverandører over hele verden på deres CSR-indsats. Det sker på tværs af 150 indkøbskategorier i 110 lande, og for andet år i træk er Atea placeret helt i top.
”Det er vigtigt for Atea, at vi træffer fornuftige beslutninger, der sikrer bæredygtighed på den lange bane. Derfor er vi også stolte og beærede over at få den anerkendelse fra EcoVadis. Det viser, at de beslutninger, vi træffer, er med til at flytte både Atea og resten af verden i den rigtige retning. Vi arbejder løbende med at gennemgå og forbedre vores ledelsespraksis i hele virksomheden og på at indarbejde bæredygtighed i alt, hvad vi gør,” siger Andreas Rydell, Group Sustainability Officer i Atea ASA.
De mange evalueringskriterier i EcoVadis’ undersøgelse omfatter blandt andet arbejdsforhold, miljø, fair forretningsmetoder og bæredygtige indkøb.
Om Ateas CSR-arbejde
- I 2016 blev Atea tildelt prisen Green Role Model for virksomhedens løbende indsats på miljøområdet.
- I 2016 blev Atea desuden anerkendt som markedsledende inden for børns rettigheder af Global Child Forum.
- I 2015 blev Atea Sverige anerkendt som en Excellent Sustainable Supplier af de svenske konkurrencemyndigheder.
- Atea er ISO 14001-certificeret og ser det som en del af sin kerneforretning at være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Blandt andet ved hjælp af goITloop, der er Ateas nyskabende genbrugsprogram.
For yderligere information
Maja Nordal Brenøe, Director, Communication, Atea
Telefon: +45 42140246
E-mail: maja.nordal.brenoe@atea.dk
Om EcoVadis
EcoVadis er en anerkendt, uafhængig udbyder af bæredygtighedsratings blandt globale leverandører. Analysen tager afsæt i mere end 30.000 globale leverandører, og metoden bygger på internationale CSR-standarder, herunder the Global Reporting Initiative, UN Global Compact og ISO 26000. EcoVadis’ ratings og overvågningsredskaber har til formål at gøre det nemmere for virksomheder at forvalte risici og skabe løsninger, der forbedrer det grønne fodaftryk i globale forsyningskæder.