Partner Manager hos Atea
Er du passioneret omkring at udvikle stærke partnerskaber og skabe værdi? Så er du måske vores nye Partner Manager!
Bliv én af alle os i Atea
Som Partner Manager arbejder du tæt sammen med vores største strategiske partnere. Din opgave er at styrke partnerskabet, vurdere markedspotentialet og sikre gensidig værdiskabelse. Du vil have en central rolle i at opnå klart definerede mål sammen med vores strategiske partner. En væsentlig del af rollen indebærer at håndtere interessenter og samarbejde med både interne og eksterne interessenter. Rollen som Partner Manager er en god vej ind i Atea og kan åbne døre til flere typer af roller fremadrettet.
Dine kvalifikationer
Vi leder efter en person, der kan kombinere stærke analytiske evner med flair for at opbygge tillidsfulde relationer. Du får brug for dit strategiske overblik, din forretningsforståelse og evnen til at kommunikere klart med mange forskellige interessenter. Her er nogle af de egenskaber, vi leder efter hos vores nye kollega:
- Minimum 3-5 års erhvervserfaring, gerne fra IT-branchen.
- Evnen til at kommunikere professionelt på alle niveauer.
- Stærk analytisk sans og en solid forretningsforståelse.
- En naturlig evne til at opbygge og vedligeholde relationer.
- Flair for tal og erfaring med Excel.
- Struktureret, vedholdende og god til at planlægge din egen arbejdsdag.
Vi tilbyder
- Indflydelse på vores forretning og taletid på alle niveauer.
- Et fagligt stærkt team og mulighed for at sætte dit præg på forretningen.
- Udvikling af partnerskabet med en af vores største samarbejdspartnere.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte din fremtidige kollega: Partner Manager Peter Fromberg på telefon +4530780691
Ansættelsessted
Ballerup
Ansættelsestidspunkt:
1. februar 2025.
Er du klar til nye udfordringer?
Send din ansøgning og dit CV via nedenstående senest 31. december 2024. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.