Atea søger Director til vores One Team West

Aarhus
2024-08-10

Vi søger en stærk profil til vores One Team West Account salgsteam. Som Director skal du sammen med dine kollegaer være med til at skabe rammerne for Ateas fortsatte rejse mod at tilbyde atraktive IT services til vores største kunder i det jyske.

Bliv en af alle os i Atea
Vi er et hus med uformel omgangstone og en flad organisations- og ledelsesstruktur. Vi lægger stor vægt på at være åbne, ærlige og direkte. Som Director vil du have stor kontaktflade til alle dele af organisationen, men dit tilholdssted vil være i Aarhus. I One Team West vil vi være de bedste, og vi sætter en ære i at forstå vores kunder. Sammen skal vi skabe IT løsninger til gavn for kunden og deres brugere. I One Team West er det vigtigt at man får brugt sit hoved hver dag, lærer, udfordrer, griner og samtidig har et stort drive.

Få succes som One Team Director i Atea
Salgsgruppen består af 6 kollegaer som har ansvaret for salget til vores største Enterprise kunder i vest. Vi har igen i år leveret et fantastisk resultat, og 2024 ser absolut ligeså spændende ud. Vi leverer i dag løsninger indenfor vores 3 dimensioner: Information Management, Hybrid Platforms samt Digital Workplace. Atea har en klar strategi på tværs i norden om disse dimensioner og har gode loyale kunder i Enterprise One. Vi betragter os selv som en vigtig partner til det private marked, og hver dag skal og gør vi en forskel for vores kunder.

Vi søger en person, der har stor erfaring med komplekse salg og leverancer. Du er selvstændig, stærkt kommerciel og du evner at se muligheder, hvor andre ikke gør. Du går forrest med den rigtige adfærd og er en rollemodel, fordi du er lyttende, spiller folk gode og skaber naturligt følgeskab i din adfærd. Du vil i det daglige referere til VP Key account management, og bliver en del af det samlede lederteam i øst og vest.

Dine primære ansvarsområder:

  • Ansvar for vores kunder i Enterprise One West.
  • Tæt samspil med ledergruppen i salg og udvalgte strategiske partnere.
  • Udarbejdelse af salgsstrategier og udbud.
  • Motivation og inspiration for KAM i forhold til kunderne.
  • Samarbejde på tværs af alle afdelinger i Atea.

Vi søger en person, der:

  • Er en relationsskaber, der trives med at opbygge og vedligeholde langvarige relationer med kunder og kollegaer.
  • Kan dokumentere tidligere salg til store og/eller mellemstore virksomheder.
  • Er vedholdende og evner at strukturere din egen hverdag.
  • Har en god strategisk- og taktisk forståelse, og kan sætte salgsaktiviteter i kontekst med virksomhedens overordnede mål.
  • Er en dygtig kommunikator, der både kan formidle komplekse budskaber på en klar og forståelig måde og lytte aktivt til kundernes behov.
  • Kan skrive og tale dansk flydende.

Du skal være med til at bygge Danmark med IT
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.

Ansættelsessted
Aarhus.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte VP sales, Ole Bugge Mikkelsen på telefon 3078 1710.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest onsdag den 10. august 2024. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og lukker rekrutteringen så snart vi har fundet den rigtige, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os.

Aarhus
2024-08-10