Service Desk Specialist - bliv en del af Nordens største IT-leverandør

Ballerup
2024-08-06

Er du typen, der bliver motiveret af en hverdag med varierende udfordringer? Og kunne du tænke dig en stilling, hvor du udfolder din ekspertise inden for overvågning, netværk og servere i et nordisk setup? 

”Du kommer ind i en virksomhed med mange muligheder. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for at være en god arbejdsplads og hvor involvering og sparring er dagligdag. Du bliver derfor en del af et team, hvor trivsel, spændende arbejdsopgaver og udvikling er en del af helhedsoplevelsen,” fortæller Michelle Nordberg, Manager, Operations Center. 

Bliv en af alle os i Atea 
I Operations Center (OC) får du 16 kolleger. Vi arbejder på tværs af Norden, hvor vi overvåger enheder som fx routere, switches og access points med mulighed for ping og log investigation. Derudover laver vi serverarbejde i form af disc extensions og administrerer Active Directory. Hertil står vi for fejlfinding og håndtering af nedbrud med assistance fra vores kolleger i server- og netværksteamet. 

Vi er et stærkt team med fokus på at hjælpes ad og gøre hinanden bedre hver eneste dag. Med 24/7-monitorering året rundt arbejder vi i vagtrul med skiftende arbejdstider fordelt på dag, aften, nat og weekend – og vi planlægger cirka 2 måneder frem ad gangen. Dog har du naturligvis mulighed for at bytte med dine kolleger ved behov. 

IT-management, monitorering og troubleshooting i et nordisk setup 
Som IT-specialist hos os kommer du til at arbejde med forskellige monitoreringssystemer, som fx Zabbix når vi supporterer og overvåger Ateas kunder i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vi anvender ServiceNow som IT-managementsystem og Teams i vores opgaveløsning og daglige kommunikation. 

Du kommer bl.a. til at arbejde med:  

  • Overvågning af driftskunder i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. 
  • Troubleshooting for kunder og kollegaer, hvortil du supporterer dem med relevante informationer eller løsninger. 
  • Processer sammen med Knowledge Manager og ud fra kundernes serviceaftaler. 
  • Diverse ad hoc-opgaver, herunder patching og planned maintenance-tests. 
  • Incident Managers når det gælder nedbrud, hvor vi supplerer med dokumentation og rapportering. 

Serviceorienteret IT-profil, der er god til at tale med kunder 

  • Du har en relevant IT-uddannelse, eller også har du opbygget basiskendskab til netværk og servere via egen læring og har flere års erfaring. 
  • Du har erfaring fra et lignende job – fx servere, netværk eller troubleshooting eller fra en service desk-rolle – og er nu klar til at tage skridtet videre som specialist. 
  • Du har en ITIL-certificering eller erfaring med ITIL. 
  • Du er den nysgerrige type, der sætter en ære i at holde dig opdateret på den nyeste viden inden for dit felt. 
  • Du taler og skriver dansk og engelsk – engelsk er vores koncernsprog. 

Er du klar til nye IT-udfordringer? 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Manager Gustav Bresler på telefon +45 2494 7258 i tidsrummet kl. 09:00-15:00. Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt.  

Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. 

Opstart:
1. august 2024 eller efter aftale.  

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Du skal være med til at bygge Danmark med it  
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte, det kan skabe for vores samfund. 

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere. 

Vi håber, du har lyst til at blive en af alle os. 

Ballerup
2024-08-06