Hybrid Cloud Architect til Atea
Fastansættelse
Er du klar til at løfte din karriere som Azure Hybrid Cloud Architect hos Atea og blive en del af et team, der leverer innovative cloud-løsninger og driver digital transformation? Vi søger en passioneret og strategisk specialist, som vil være med til at forme fremtidens Hybrid Cloud-løsninger med fokus på samarbejde og kundetilfredshed. Grib muligheden for at gøre en forskel i Nordens største IT-virksomhed!
Bliv en del af Atea-Cloud
Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at skræddersy cloud-løsninger, der opfylder deres behov. Vores tilgang er præget af samarbejde og innovation, hvor vi konstant optimerer vores konceptbaserede leverancer. Vores afdeling leverer avancerede cloud-services, der hjælper virksomheder med at modernisere deres IT-infrastruktur og opnå digital transformation. Vi sikrer, at kunderne får fuldt udbytte af Microsoft Azure og Hybrid Cloud-infrastruktur.
Vi er et team af dedikerede specialister med dyb viden om cloud-teknologier og erfaring inden for områder som governance, modernisering, sikkerhed, kost, migrering, DevOps, AI, IaC og netværk. Vores fokus er primært på Microsoft Azure, men vi arbejder tæt sammen med andre afdelinger for at maksimere værdien af Hybrid Cloud.
Innovation, samarbejde og kundetilfredshed er vores kerneværdier. Vi stræber efter excellence, og teamånd samt nysgerrighed er vigtige for os. Vi skal have det sjovt, udvikle os og gøre en forskel.
Dine primære opgaver
Du vil bidrage ved at bringe din ekspertise indenfor Azure og cloud-teknologier til bordet, samarbejde og udvikle dig sammen med kolleger og kunder, og sikre at vores løsninger lever op til de højeste standarder. Dine primære opgaver vil bestå af:
- Designe og implementere Hybrid cloud-løsninger med hovedfokus på Microsoft Azure.
- Rådgivning om best practice inden for Hybrid cloud-adoption og strategi.
- Facilitere workshops for at forstå kundernes behov, udvikle passende løsninger og sikre en struktureret tilgang til Azure governance og framework-implementering.
- Forbedre kundernes Hybrid cloud-infrastruktur gennem innovative automatiserede løsninger.
- Bidrage til udviklingen af afdelingens strategier for Hybrid cloud-leverancer.
- Identificere muligheder for at optimere ydeevne og reducere omkostninger gennem innovative cloud-teknologier.
Om dig
Vi vægter både dine tekniske færdigheder og dine menneskelige egenskaber. Vi søger en person, der er en teamplayer, har gode kommunikationsevner, og en passion for cloud-teknologier.
- Du har lysten til at lære – Cloud er en lang læring.
- Du har erfaring med governance og Azure Frameworks, og kan sikre en struktureret og compliant tilgang til cloud-løsninger.
- Du har stærke analytiske evner og kan tænke strategisk.
- Du har gode kommunikationsevner og kan formidle komplekse tekniske emner på en letforståelig måde – eller ønsker at lære det.
Kvalifikationer
- Godt kendskab til Microsoft Azure services og -arkitektur.
- Erfaring med leverance af Azure Cloud løsninger, eller med at drifte dem.
- Et ønske om at fremme automatisering og effektivitet.
- Forståelse af cloud-sikkerhedsprincipper, herunder zero-trust modeller, eller et ønske om at lære dette.
- Gerne relevant certificering inden for Azure (f.eks. Azure Solutions Architect Expert)
- Flydende i dansk og øvet i engelsk skrift og tale.
Ansættelsestidspunkt
1. maj 2025
Ansættelsessted
Aarhus eller Ballerup
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bjarne Primdahl, Senior Cloud Manager på telefon 3078 0823.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 3. april 2025. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.
Vi bygger Danmark med it
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.