Cisco Services Renewal Manager til Atea

Fastansættelse

Ballerup
2025-04-15

Har du lyst til at blive en del af en af Danmarks største IT-virksomheder og spille en central rolle i rådgivningen af vores kunder om deres Cisco-løsninger? Hos os får du mulighed for at bidrage aktivt til kundernes rejse og sikre, at deres behov bliver mødt på bedste vis. Dine samtaler med kunderne bliver en vigtig brik i vores fælles fremtid og succes.

Bliv en af alle os i Partner Product Services
Teamet analyserer på data omkring de Cisco enheder som vores kunder har installeret, tager dialogen med kunderne omkring deres service engagement hos Atea, og hjælper dem til at vælge den bedst mulige løsning for deres behov ift. Cisco services og Atea services. Afdelingen som denne rolle ligger i, er præget af masser af interaktion med samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Afdelingen består af en god blanding af unge og mere erfarne medarbejdere, som alle bidrager til et tæt socialt sammenhold. Der er en åbenhjertig og ærlig dialog, med respekt for forskelligheder. Vi går meget op i en tæt social tilknytning med hinanden, samtidigt med at man engagerer sig i Atea huset som helhed.

Dine primære opgaver
Som Cisco Services Renewal Manager vil du være ansvarlig for at håndtere fornyelsesprocessen for Cisco services for et udvalg af vores kunder. Dit primære fokus vil være at sikre kundetilfredshed og fastholdelse ved effektivt at kommunikere værdien af Cisco tjenester og -løsninger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Cisco services fra tidligere, men det er absolut ikke et krav.

Dine erfaringer vil gøre dig i stand til at præsentere et klart overblik over disse tjenester til kunderne, hvilket hjælper dem med at forstå de muligheder og værdi, de kan få ud af deres investeringer. Derudover vil du også levere vores Asset Management og License Management ydelser til kunderne, som begge hjælper kunderne til at sikre optimal udnyttelse af deres investeringer.

Din dagligdag vil både indeholde arbejdsdage på kontoret og ude hos kunderne med at hjælpe dem med at forstå deres serviceaftaler, samt være i dialog med dem hvordan deres behov løses bedst.

Om dig
Vi søger en ny kollega med højt humør, stort energi niveau og lysten til at ville gøre en forskel for vores kunder. Har du erfaring med Cisco, så er det et plus, men har du relevant erfaring fra andre leverandører så er dette også glimrende. Vi ser gerne, at du kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Erfaring med Asset Management og License Management.
  • Fremragende kommunikations- og interpersonelle færdigheder.
  • Evne til at opbygge relationer og samarbejde med forskellige teams.
  • Stærke analytiske og problemløsende evner.
  • Fortrolig med Microsoft Office.
  • Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Ansættelsessted
Ballerup

Ansættelsestidspunkt
1. Maj 2025

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Direktør Martin Edens på telefon +45 3078 0063.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 15. april 2025. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker rekrutteringen når vi har fundet vores nye kollega, så hold endelig ikke igen med at søge.

Ballerup
2025-04-15