Energisk og kompetent Servicedesk Agent med smil i stemmen

Fastansættelse

Ballerup,Andet
2025-04-13

Er du passioneret omkring at hjælpe andre med deres IT-udfordringer? Kan du lide at tale i telefon, mestre den skriftlige kommunikation, finde løsninger og være den, der får teknikken til at spille? Så er du måske vores nye Servicedesk Agent!

Om jobbet
Vores Servicedesk håndterer mange spændende kald hver eneste dag. Vores kunder har valgt at outsource deres Servicedesk til os, og i denne rolle vil du være den primære kontaktperson for virksomhedens medarbejdere. Du vil sikre, at deres IT-udfordringer håndteres professionelt og effektivt, og at de modtager den nødvendige support. Din opgave bliver at skabe en smidig kommunikation og levere løsninger, der styrker samarbejdet og effektiviteten hos vores kunders medarbejdere

Vi søger en dygtig Servicedesk-agent til vores Servicedesk-team, hvor du bliver en vigtig brik i at løse kundernes daglige ITproblemer. Vi har et tæt samarbejde, højt til loftet og en fantastisk holdånd. Her hjælper vi hinanden, og der er altid plads til både arbejde og et godt grin. Du kommer til at træde ind i en spændende rolle, hvor du bliver ansvarlig for at hjælpe vores kunder med alt fra problemer med Windows og MacOS til Office-udfordringer, printerfejl og udstyrsbestillinger. Som Single Point of Contact (SPOC) for vores kunder, vil du få en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Håndtering af IT-supporthenvendelser fra vores kunders brugere.
  • Løsning af tekniske udfordringer på forskellige platforme (Windows, MacOS, Office m.m.).
  • Bestilling og håndtering af IT-udstyr.
  • Sikring af hurtige og effektive løsninger på daglige IT-udfordringer.

Arbejdstid
Typiske arbejdstider er mellem 08:00 og 16:00.

Om dig

Vi leder efter dig, der har lyst til at tage fat og kan nikke genkendende til følgende punkter:

  • Du har en IT-support uddannelse eller tidligere arbejdserfaring med IT-support.
  • Du har interesse for forskellige teknologiske platforme og er ivrig efter at lære mere.
  • Du er dygtig til, og synes om, at kommunikere skriftligt og mundtligt.
  • Erfaring med IT-support og ServiceNow er et plus, men ikke et krav.
  • Du følger processer, men er også god til at finde kreative løsninger.
  • Du er flydende i dansk og har gode engelskkundskaber – både skriftligt og mundtligt.
  • Du bidrager til en god stemning i teamet med dit positive sind og gode humør.
  • Du trives med samarbejde, også når der er forskellige meninger på bordet.

Vi tilbyder

  • Et stærkt team med godt sammenhold og masser af sparring.
  • En spændende og afvekslende hverdag med både faglige og sociale aktiviteter.
  • En åben og uformel arbejdsplads med højt til loftet.

Atea er en væsentlig aktør i IT-branchen, hvor der er muligheder for udvikling, både inden for dit eget team og i resten af virksomheden. Vi prioriterer, at kompetencerne bliver in-house, hvilket betyder, at vi investerer i vores medarbejdere gennem uddannelse og videreudvikling, så vi kan opbygge og fastholde ekspertisen internt. Det sikrer både en kontinuerlig udvikling af vores medarbejdere og en stærk, sammenhængende organisation.

Ansættelsestidspunkt
Snarest.

Ansættelsessted
Ballerup.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Morten Ulrichsen på telefon 2142 1041.

Ansøgningsfrist
13. april 2025. Vi indkalder til samtaler løbende, og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega. 

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Ballerup,Andet
2025-04-13