Account Manager til Team Large Account i Atea
Fastansættelse
Tør du udfordre både dine kunder og dig selv, og har du flair for at skabe to vindere i en forhandling? Så er du den person, vi søger til at fortsætte væksten i vores Large Account Team. Vi er en af Danmarks og Nordens førende leverandører af IT-løsninger og -tjenester – en rolle vi hver dag stræber efter at gøre os fortjent til ved at skabe værdi for og sammen med vores kunder.
Bliv en del af Atea Large Accounts
Som Account Manager hos Atea vil du få en central rolle i at videreudvikle en portefølje af kunder ved at sælge Managed Services og projektsalg. Du vil være ansvarlig for at lægge en go to market strategi på dine kunder og lede forhandlingerne med kundens stakeholdere på direktionsniveau.
Med et stærkt bagland i ryggen af tekniske sælgere, konsulenter og Ateas partnere spiller du derfor en afgørende rolle i at gøre Atea til kundens naturlige og foretrukne IT-partner. Din portefølje vil bestå af købende og endnu ikke købende kunder. Via vedholdende og strukturerede salgsaktiviteter sammen med dit bagland formår du at møde dine mål inden for både salg og kundetilfredshed. Dine kundemøder tager altid afsæt i kundens situation, og du formår at bygge bro mellem kundens forretningsmæssige mål og Ateas ydelser.
Din rolle og dit ansvar vil indebære:
- Udvikling og implementering af salgsstrategier for din kundeportefølje.
- Opbygning og vedligeholdelse af langvarige relationer med kunder.
- Identifikation af nye forretningsmuligheder og salg af komplekse IT-løsninger.
- Forhandling med kundens stakeholdere på direktionsniveau.
- Samarbejde med interne teams og partnere for at sikre kundetilfredshed.
Om dig:
Du er en person, der trives i et dynamisk miljø, hvor du kan bruge dine stærke kommunikationsevner til at formidle komplekse budskaber på en klar og forståelig måde. Du har modet til at udfordre status quo og finde de bedste løsninger for kunderne. Vi søger en ny kollega, der:
- Har en god forretnings- og finansiel forståelse og kan sætte salgsaktiviteter i kontekst med virksomhedens overordnede mål.
- Er en relations skaber, der trives med at opbygge og vedligeholde langvarige relationer med kunder og kollegaer.
- Er visionær og strategisk tænkende og kan se muligheder i markedet.
- Er en problemløser, der kan tænke kreativt og finde innovative løsninger på kundernes udfordringer.
- Har kulturel indlevelsesevne og kan tilpasse din kommunikation og tilgang til forskellige kunder
- Besidder grundlæggende salgsfærdigheder og erfaring med hele salgsprocessen.
Dit nye team
Du bliver en del af et spændende team, der sætter en glæde i forskellighed på både det personlige og arbejdsmæssige plan. Vi løfter i flok for at lykkes som et hold, og i Large Account er det en styrke at bede om hjælp. For os er det afgørende, at du lykkes med dine kort- og lang langsigtede KPI’er og personlige udviklingsmål. Derfor vil vi sammen med dig lægge en onboarding plan, så du hurtigt opbygger et netværk i Atea og kan arbejde med dine kunder.
Herudover får du en konkurrencedygtig løn, mulighed for hjemmearbejdsdage, attraktiv pensions- og forsikringsordning, 5 ugers ferie og 5 ekstra feriefridage.
Ansættelsestidspunkt
Snarest muligt.
Ansættelsessted
Ballerup.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Dollerup Jensen; Director Large Account East, christian.dollerup.jensen@atea.dk.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 29. januar 2025. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.