Laddar meny

It-supporter til Servicedesken

Ballerup
Ansøgningsfrist 2017-08-01

Til vores professionelle Servicedesk søger vi en erfaren it-supporter. Vores primære opgaver er brugersupport, Applikation og Server relaterede problemer, fejlfinding og –håndtering. Du kommer til at indgå i et team med høj faglighed.

 

Få succes som it-supporter hos Atea
Servicedesken er en vigtig funktion for virksomhedens medarbejdere, it-organisation og ledelse. Med en servicedesk-funktion samler vi kontrollen over services, ressourcer, arbejdspladser, server hardware og kommunikationslinjer ét sted.

 

Vi hjælper vores kunder med servicedesk-løsninger, som understøtter virksomhedernes processer med bl.a. work-flow funktionalitet og sikrer, at den er i tråd med ITIL principperne, hvorfor Atea selv er kunde i vores Servicedesk. Ligeledes er servicedesk løsningen et vigtigt værktøj til at højne kvaliteten af den daglige drift.

 

Dine primære opgaver

Din primære arbejdsopgave bliver at hjælpe vores kunder med løsning af vores kunders problemer. Det kan eksempelvis være på Windows platforme, med Office, Citrix etc. Derudover skal du håndtere Service Requests (Brugeradministration, applikationstildeling, etc.).

 

Vi er et professionelt team som hele tiden søger at vide mere. Derfor er videndeling og dokumentation af de løsninger vi løbende finder, en vigtig del af vores arbejdsprocesser. I Servicedesken er samarbejde et nøgleord. Både når det gælder vores interne samarbejde i teamet og samarbejdet med resten af organisationen, da vi sammen finder de bedste løsninger til vores kunder.

  

Om dig

  • Du ønsker at hjælpe andre, og fokusere på at løse kundens it-problem
  • Du skal kunne arbejde produktivt, selv under pressede situationer
  • Du er en teamplayer, og kan udvise forståelse for dine kollegaer og kunder
  • Du lærer hurtigt, og deler dine erfaringer med dine kollegaer
  • Du hjælper til at holde en god tone og stemning i afdelingen
  • Du er flydende i dansk og har gode engelskkundskaber (både skrift og tale)
  • Du er velbevandret i flere Microsoft-platforme (Windows 7, 10 osv.)
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med Windows Server 2008 og 2012, såsom AD, fil/print, fildeling og netværks fejlfinding
  • Du har en uddannelse som it-supporter, Datamatiker eller lignende.

  

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henrik Olesen på tlf. 3078 1510.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 1. august 2017. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer