Anja Schjoldan Løwer Frem har arbejdet i Velliv i 18 år og er oprindeligt uddannet pensionsrådgiver. Hun står bag Vellivs AI Center of Excellence, som startede i 2019 og som hun er afdelingschef for. ”Da den nye bølge af generativ AI kom, begyndte vi med det samme at eksperimentere. Tidligere skulle vi selv udvikle AI-løsningerne. Nu kommer de i højere grad til os – og vi har arbejdet på at skabe en stærk synergi mellem internt og eksternt udviklede AI-løsninger og finde vores vej igennem det. Ikke mindst har opgaven været, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til at automatisere langt flere processer” siger hun.
Et AI-målbillede med fokus på mennesker
”Vi har udviklet et AI-målbillede, der definerer, hvordan vi skal navigere i det her hurtigt voksende område," forklarer Anja Schjoldan Løwer Frem og understreger, hvor vigtigt det har været at have en ledelse, der nysgerrigt og positivt har skubbet på. ”Det her er bare noget vi skal være gode til – og vores ledelse har opmuntret os til at intensivere indsatsen med de nye generative AI-modeller, som f.eks. Microsoft Copilot. Nu har vi et AI Roadmap med stort fokus på, hvordan vi får teknologierne ud at leve blandt vores medarbejdere, hvor de kan skabe værdi både for os og vores kunder.”
"Den sparring vi har haft med Atea har været supergod, fordi de er kommet med al den faglige viden om Microsoft Copilot, og vi kunne koncentrere os om forretningen."
- Anja Schjoldan Løwer Frem, Afdelingsleder, AICoE, Velliv
En systematisk proces og nysgerrige medarbejdere
Konkret har Velliv gennem de sidste måneder i tæt samarbejde med Atea testet og udrullet Copilot til Microsoft 365 til udvalgte medarbejdere på tværs af hele forretningen. Og det er gået over al forventning. Måske også fordi processen er blevet styret stramt, og fordi Vellivs medarbejdere har været nysgerrige og åbne for den nye teknologi.
”Vi startede med at holde et kickoff-møde med lederne, for at finde ud af hvem det gav mening at teste værktøjet på. Her gjorde vi det klart, at for at være testpilot skal du lægge en aktiv indsats og prøve værktøjet af,” siger Anja inden hun fortsætter: ”herefter har vi kørt workshops hver 14. dag, hvor vi deler use cases. Det er nemlig en del af opgaven som testpilot, at man deler de gode erfaringer man gør sig undervejs – ellers får vi det ikke forankret i organisationen. Det har været en intensiv proces, men vi har fået virkelig god sparring fra Atea under hele forløbet også ift. at udarbejde et internt kursus om GDPR, og nu også et minikursus om prompts.”
For at sikre en succesfuld test af Microsoft Copilot har Velliv iværksat flere initiativer for at onboarde deres medarbejdere. Udover løbende workshops med gruppearbejde for at give systematiset feedback og inspiration til hinanden, der er der også etableret en åben Teams-kanal til løbende support og spørgsmål. ”Lige om lidt har vi 170 testpiloter fordelt på forskellige AI værktøjet på tværs af virksomheden og det er faktisk gået over al forventning,” siger Anja, ”som med enhver ny teknologi har der været udfordringer undervejs, men det har været minimalt. Enkelte brugere har sagt, at Copilot ikke var noget for dem og så vi har givet licensen videre.”
"Vi har altid stræbt efter at være på forkant med teknologien, og kunstig intelligens er ingen undtagelse. Vores ledelse har været utroligt støttende og fremadskuende, hvilket har været afgørende for vores succes."
- Anja Schjoldan Løwer Frem, Afdelingsleder, AICoE, Velliv
Gode foreløbige resultater
Velliv har allerede set positive resultater med hensyn til produktivitet og medarbejdertilfredshed efter implementeringen af Microsoft Copilot. "Vi ser allerede nu effektiviseringer, især på transskribering og opsummering i Outlook. ”Vi har ikke mange hårde data endnu, men samtalen i Velliv handler allerede om, hvordan vi bruger værktøjerne bedst muligt og sparer tid. For nogen er det helt op to timer om ugen og vi ser potentiale for mere efterhånden som værktøjet udvikler sig og vi lærer at bruge det,” forklarer Anja, som samtidig understreger, at i Velliv agter man at fortsætte med at udforske og udvide brugen af AI. "Vi er meget glade for resultaterne indtil videre, og vi ser frem til at udforske endnu flere anvendelser af AI i vores forretning. Som vores direktør sagde: Hvis vi ikke stiger på det her tog nu, så kører det. Vi skal turde prøve ting af og lave fejl," siger Anja.
Det gode samarbejde med Atea har spillet en væsentlig rolle i Vellivs succes med Microsoft Copilot. "Samarbejdet med Atea har været supergodt og meget transparent. Vi er enormt glade for deres eksperter, og de har haft tid til at sætte sig ind i vores behov. Vi har haft en rigtig god samarbejdsrelation og nogen, vi kan sparre med," afslutter Anja Schjoldan Løwer Frem.