Spring til indhold
Danmarks tredje største bank, Jyske Bank, har gennemført en omfattende opgradering af deres printinfrastruktur i forbindelse med opkøbet af Handelsbanken. Ved at samarbejde med Atea og HP har banken ikke blot opnået økonomiske fordele, men også formået at forbedre og effektivisere brugeroplevelsen.
Jyske Bank
It-løsninger og services

Jyske Bank opkøbte Handelsbanken Danmark i 2022. Fusionen indebar, at banken havde brug for en transformation af sin printerstrategi. Jyske Bank stod således over for tre mulige scenarier omkring deres fremtidige printløsning; fortsætte med de eksisterende enheder fra HP, som dog nærmede sig udløbsdatoen, skifte til en anden producent eller indføre nye HP-enheder. 

Kim T. Kristiansen, der er IT-Specialist, Hardware, Print og Service i Jyske Banks afdeling for Digitale Platforme, forklarer:  

”Vores gamle printere var ved at nå en vis alder, toneraftalen var relativt dyr og servicekontrakten var ved at løbe ud. Derfor indså vi hurtigt, at en opgradering af printere ville skabe en stærk business case for os. Med Atea og HP kunne vi lave en fælles aftale, hvor servicedelen også var inkluderet.”  

Kim T. Kristensen tilføjer, at en reduktion af printerantallet fra 207 til 176 enheder var muligt takket være et dalende printbehov, der er faldet støt fra 31 millioner sider til 6 millioner sider siden 2012, hvilket især er forårsaget af digitale underskrifter, en større miljøbevidsthed samt en konsolidering af kontorer.  

Økonomiske og driftsmæssige fordele 

Kim T. Kristiansen understreger, at valget af HP var drevet af ønsket om økonomisk stabilitet og gennemsigtighed samt teknologisk kontinuitet.  

”Det mest attraktive scenarie var at udskifte hele pakken af hardware, fordi det på længere sigt både er den bedste og billigste løsning. Med i pakken får vi nemlig også fordelene ved driftsstabilitet og performance, fordi teknologien er nyere.”  

Lars Brandborg, der er leder for teamet ”Fælles Arbejdsplads” i Jyske Banks afdeling Digitale Platforme, stemmer i:  

”Den økonomiske betragtning har vægtet højt. Det var simpelthen en god business case.”  

”Vi valgte HP og at samarbejde med Atea, fordi vi har brug for løsninger, der er velkendte og pålidelige.”

— Lars Brandborg, leder, Fælles Arbejdsplads, Jyske Bank

Den økonomiske betragtning og den kendte teknologi sikrede en glidende overgang til de nye modeller.  

”Vi ønskede en løsning, der var nem og overskuelig,” bemærker Kim T. Kristiansen. En nøje udarbejdet kravspecifikation sikrede derfor en klar forventningsafstemning mellem Jyske Bank, Atea, og HP.   

Atea har leveret overvågningssystemet 3Manager, som yderligere har bidraget til overskueligheden. Det har forbedret bankens evne til at monitorere printerne i realtid.  

”Det gør det muligt for os at se, hvornår en printer eksempelvis har brug for en ny toner eller antallet af print pr. dag på et givent kontor, ” forklarer Kim T. Kristiansen og påpeger, at de samtidig kan holde øje med, hvornår printerne er slukket eller i dvale, hvilket er positivt set fra et bæredygtigt perspektiv.  


Effektiv logistik med fokus på brugervenlighed

Det effektive samarbejde mellem Jyske Bank, JN Data, og Atea har været afgørende for implementeringen af de mange nye printere. JN Data håndterer opsætning og vedligeholdelse af software og firmware, mens Atea er lagerførende og leverer hardware og service.  

"Det gode ved den model er, at vi nu er i stand til at have indsigt i vores printbehov og forbedre vores omkostningseffektivitet" siger Lars Brandborg.  

Atea har spillet en central rolle i at sikre effektiv levering af forbrugsstoffer til Jyske Banks printere. Når tonerbeholdningen når 20%, sendes en automatisk meddelelse til Atea, hvilket sikrer, at nye tonere leveres inden for 3-4 dage.  

”Grundet vores ønske om høj oppetid for vores printere har Atea altid en minimumbeholdning af reservedele, som gør, de kan udføre vedligehold og reparationer hurtigt og effektivt” siger Kim T. Kristiansen. 


Positive medarbejdere 
 

De nye HP-printere er blevet godt modtaget blandt bankens medarbejdere. ”Folk er glade, fordi der kan logges hurtigere på, og printet kommer hurtigere. Samtidig kan vores medarbejde endnu godt huske de ældre printere, og derfor er det en rigtig positiv oplevelse, for forskellen er markant" bemærker Lars. Tilmed har løsningen vist gode resultater: "Vi forventer en 20% reduktion i strømforbruget og en forbedret brugeroplevelse med hurtigere login-tider, hvilket er et klart skridt i den rigtige retning" konkluderer Lars Brandborg. 

Samarbejdet med Atea har ikke kun givet en teknologisk opdatering, men også understøttet Jyske Banks ambitioner om en mere bæredygtig og økonomisk ansvarlig drift og fremtid, der også sætter medarbejdertilfredsheden i højsædet.  

”Vi vil helt klart anbefale Atea til andre pengeinstitutter. De har været en pålidelig partner, der har forstået vores behov og hjulpet os med at nå vores mål. De var åbne og ærlige, og de forstod, hvad der var vigtigt for os som Jyske Bank.”

— Kim T. Kristensen, IT-Specialist, Hardware, Print og Service i Digitale Platforme hos Jyske Bank

 

Faktaboks

Ateas print-, service og logistikforretning  

I Atea har vi gennem årtier håndteret, optimeret og effektiviseret print- og hardware leverancer i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere. Vi er stolte af vores forretningsmodel, som åbner dørene til Nordens største produktudbud med højeste tilgængelighed samt mulighed for at vælge en række tillægsydelser.   

Vi har en bred vifte af logistiske tjenester og tilbyder en tids- og omkostningseffektiv logistikproces af høj kvalitet. I samarbejde med kunder og partnere bidrager vi dagligt til et bedre miljø og it-økonomi, når vi genanvender eller genbruger udtjent it-udstyr for vores kunder. Kunden får en fast Customer Care-medarbejder, som arbejder for at understøtte ordre- og leveringsprocessen.    

Vores ambition er at kunne tilbyde den mest effektive og pålidelige supply-chain.   

Ateas serviceforretning 

Atea understøtter kunderne med vores landsdækkende hardware serviceforretning, hvor samlet 115 medarbejdere fordelt i bl.a. support og callmanagement funktionen og 60 som udekørende serviceteknikere er med til at håndtere op mod 100.000 servicetickets om året. 

Vi kan med mere end 30 certificerede printteknikere nå kundernes lokationer indenfor kort tid. 

Samtidig har vi eget lager med både forbrugsstoffer og reservedele, vi kan distribuere direkte til både kundens lokationer og til de udekørende teknikere, som modtager delene i løbet af natten, så kunden kan besøges allerede næste dag. 

Atea Print og HP 

Atea har i de seneste årtier sammen med HP leveret printere til den finansielle sektor, hvor vi har kunnet tilbyde kunderne en printplatform, der understøtter deres behov og forretning - med tidssvarende produkter og muligheder, der samtidig er økonomisk attraktive i såvel anskaffelse som efterfølgende brug og drift. 

I dag står der således HP på mere end 3/4 af printerne i den finansielle sektor. Heraf monitorer Atea hovedparten og sørger for automatisk levering af forbrugsstoffer og servicering af kundernes enheder.  

Det er kun muligt via et godt og tæt samarbejde og en velfungerende supply-chain. 

 

 

I samarbejde med: