"Vi er i en fase, hvor vi vokser hurtigt, og det kræver, at vi kan arbejde sømløst på tværs af vores organisation," forklarer Svante Linell, IT Manager hos Epista. "Det er afgørende for os at have de rette IT-løsninger, der både understøtter vores vækst og sikrer compliance, eftersom vi arbejder inden for en højreguleret sektor. Vi har et særligt ansvar for at være opmærksomme på alle processer og arbejdsgange."
Med kontorer i Danmark, Sverige, Tyskland og Schweiz, samt yderligere ekspansion til USA, er det vigtigt for Epista at have en strømlinet IT-infrastruktur, der understøtter denne vækst.
"I en branche med strenge compliance-krav er det afgørende at have en fleksibel og sikker IT-infrastruktur. Atea har hjulpet os med at skabe en robust løsning, der understøtter vores vækst".
- Svante Linell, IT Manager hos Epista
Vi skal følge med tidsånden
Epista blev opkøbt af investeringsfonden FSN Capital for tre år siden. Siden da har virksomheden haft en ambitiøs vækstplan. "Vi har ekspanderet med 38 procent i 2023 og fortsætter med at vokse," siger Linell og understreger, at FSN overvejende har ladet Epista vurdere og tage beslutning om mulige opkøb.
”Vi har nydt en høj grad af tillid fra vores ejere, og det har betydet, at vi også har kunne tillade os at være kræsne. Vi vil gerne vokse, men de virksomheder, vi investerer i, skal give synlig værdi til os. For nyligt opkøbte vi Genau & More og det har været en virkelig god oplevelse. Ikke mindst fordi vi relativt hurtigt og med hjælp fra Atea fik alle medarbejdere ind i samme system – ikke nogen helt nem opgave, når der er tale om helt forskellige devices og operativsystemer,” siger Svante Linell og fortsætter:
"Med opkøbet af Genau & More kom mange medarbejdere med MacBooks. Atea har hjulpet os med at skabe et mixed set-up, hvor vi kan understøtte både Mac og Windows under samme kontrollerede forhold.”
"Det er vigtigt for os at give medarbejderne mulighed for at arbejde på de enheder, de foretrækker, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi jo ikke følge med tidsånden og vi ville potentielt gå glip af talent."
- Svante Linell, IT Manager hos Epista
Effektivitet og sikkerhed går hånd i hånd
For Epista er balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet dermed en nøgleprioritet. "Vi er nødt til at være fleksible for at tiltrække og fastholde de bedste talenter, men vi kan ikke gå på kompromis med sikkerheden," siger Linell. "Vi har derfor investeret i avancerede sikkerhedsløsninger, der sikrer, at vi kan operere effektivt og sikkert på tværs af forskellige platforme."
Samarbejdet med Atea har været en væsentlig faktor i Epistas succes med at integrere IT-systemer fra opkøbte virksomheder. "Atea har understøttet vores overgang fra meget strikse principper for hardware og infrastruktur til et mere fleksibelt set-up, hvor vi stadig har fuld kontrol," siger Linell. "Vi har brugt Atea til at skabe en strømlinet proces, hvor nye devices hurtigt kan integreres i vores systemer. Det er afgørende for ikke at tabe effektivitet og dermed omsætning i M&A-processer."
Cloud muliggør de næste store skridt
Epista arbejder udelukkende i et cloud-miljø og har løbende integreret flere og flere systemer og applikationer i Azure, hvilket letter arbejdet med at få nyindkøbte virksomheder og deres data fra en tenant ind i en anden: ”Vores IT-afdeling er drevet af ildsjæle, så vi har gjort hvad vi kunne for at få det meste ud af vores Cloud. Når vi er løbet tør for ressourcer, har vi henvendt os til Atea, som har suppleret med cloud-eksperter - og nu kører alle vores back-up systemer gennem dem. Vi køber også alt vores grej gennem Atea og har i øvrigt en service desk-kontrakt, hvor vi kan få hjælp på alle tider af døgnet. Det giver os en stor sikkerhed.”
Epista har store planer for fremtiden, herunder udvidet brug af AI og automatisering i deres processer – godt hjulpet på vej af cloud-first-tilgangen: "Vi er i gang med at udvikle en metode til at kategorisere dokumenter ved hjælp af Azures Open AI, hvilket har vi fået god feedback på," siger Linell og understreger, at netop den type af projekter vil Epista kun accelerere den kommende tid: ”Vi bliver aldrig first movers – det ligger ikke til den industri vi arbejder med og i, men vi skal være på omgangshøjde med udviklingen, så vi kan tage informerede beslutninger om ny teknologi, når mulighederne opstår.”
"Vi er meget tilfredse med vores samarbejde med Atea. De har været en pålidelig partner, der har hjulpet os med at navigere i de komplekse krav, der følger med at være en rådgivningsvirksomhed i medicinalindustrien," afslutter Linell.