Vælg dit økosystem
Apple
Vi giver eleverne de læringsværktøjer, de elsker at bruge, og styrker lærernes uddannelsesredskaber.
Microsoft
Vi giver lærere og elever nye og flere muligheder for at integrere digitale redskaber sikkert i undervisningen og bruge dem som led i den digitale dannelse.
Gik du glip af webinaret om teknologi og lærerkompetencer?
It-løsninger til daginstitutioner
Børns udvikling – personligt, socialt og fagligt – er en uadskillelig del af dagtilbudsområdet. Derfor er der et naturligt fokus på børns udvikling, dannelse og læring i dagtilbuddene, sådan at alle børn kan udvikle sig så optimalt som muligt. Desuden er der altid fokus på fysisk aktivitet, leg og læring.
Som noget nyt nævnes også it som en grundlæggende kulturteknik i den nye dagtilbudslov med virkning fra 1. juli 2018. Idéen er, at børn i fællesskab skal arbejde praktisk, kreativt og eksperimenterende med forskellige former for digitale teknologier for derigennem at stifte bekendtskab med it i trygge rammer.
Fysisk indretning
… Og hvorfor ikke kombinere fysisk aktivitet, leg & læring med it og medier? Aktiviteter, hvor børnene leger med læringsspil på interaktive gulve, og hvor de arbejder med simpel programmering af droner og robotter eller udforsker mulighederne i Mini-Maker-Spaces med 3D-printere etc.
Eller måske indrette et sanse- og bevægelsesrum, der stimulerer og motiverer børnene og fremmer den fysiologiske, psykologiske og didaktiske læring ligesom en specialskole på Frederiksberg har gjort?
Kommunikationen med forældrene kan styrkes ved hjælp af ophængte, store skærme, der viser dagens aktiviteter, når forældre afleverer og henter børn i dagtilbud. Så er der noget at tale om, når familien er samlet om aftenen.
It-løsninger til grundskoler
Vores samfund er præget af en til stadighed øget digitalisering – og det stiller krav til børn og unges digitale kompetencer i fremtiden. Det betyder også, at børn i hele deres grundskoleforløb skal arbejde med teknologi og teknologiforståelse bredt og i mange sammenhænge.
De skal selv være aktive, skabende og kreative, så de får forståelsen for de digitale teknologiers muligheder som katalysatorer for samfundsudviklingen.
For at undervisningen kan forløbe så gnidningsfrit som muligt, bør skolens digitale infrastruktur nærmest være usynlig, fx ift velfungerede netværk og cloud-løsninger, hvor sikkerheden er i top, og hvor data let kan tilgås og fungere stabilt, så elever og lærere kan koncentrere sig om undervisning og læring, mens andre tager sig af skolens it.
Indeklimaet på skolerne er kommet på dagsordenen både for at sikre optimale vilkår for elevernes læring mht. lys og udluftning, men også ud fra et økonomisk perspektiv. Her giver anvendelsen af sensorer rigtig god mening.
Mange skoler er kommet langt med adgangen til personlige digitale devices til både elever og lærere, og med skærme og tavler i lokalerne, der kan fungere både til informationsformidling og som en aktiv del af undervisningen, men hvorfor ikke også tænke digitale sanserum, interaktive Wizefloors, Gaming, Virtual Reality, kodning og robotter ind i undervisningen? Flere skoler ER allerede i gang.
Flere tænker også digitalt udstyr ind som en del af skolens løbende drift – så er man sikret, at udstyret altid er opdateret, og der ikke kommer økonomiske overraskelser.
Fokus på sikkerhed, digital dannelse og mulighed for undervisning på tværs af lokationer er vigtige parametre for videregående uddannelsesinstitutioner.
It-sikkerhed skal tænkes ind i alle led i den digitale fødekæde, hvad enten det er ift. beskyttelse af data eller for at forhindre eksamenssnyd. Samtidig skal sikkerhedsforanstaltningerne ikke gå ud over den gode brugeroplevelse for hverken studerende eller undervisere.
It-løsninger til videregående uddannelser
Sikkerhed hænger også sammen med digital dannelse – fx hvordan vi gennem undervisning og løbende vidensoprustning klædes bedst på til at tage kvalificerede valg i vores færden på nettet.
Klædt på til fremtidens jobmarked?
Digital dannelse handler også om, hvordan vi sammensætter undervisningens indhold på uddannelserne, så de studerende i fremtiden bliver i stand til at varetage jobs, vi ikke kender i dag.
Hvad enten man uddanner sig til ingeniør eller lærer, er det vigtigt at kunne samarbejde, være problemløsende, innovativ og kreativ - både virtuelt og i den fysiske verden.
Formidling af viden og samarbejde på tværs af fysiske grænser er både et ønske og et vilkår – og derfor skal it-teknologien understøtte dette - nemt og ukompliceret.
Digital teknologi der understøtter læring
Tablets, smartphones, interaktive tavler, pc'er og meget anden digital teknologi har potentiale til at forbedre undervisningen og styrke læringen på landets uddannelsesinstitutioner. Vi kender vi til problemstillingerne, hvad enten det drejer sig om de daglige pædagogiske eller tekniske udfordringer, eller finansieringen af udstyr. Vi kan tilbyde værdiskabende it-løsninger lige fra hosting, netværksdesign og drift til implementering af it-udstyr, support, undervisning, service mv.
Vi har rig erfaring med at samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner om overordnede strategi- og visionsplaner, udarbejdelse af tekniske handle- og implementeringsplaner og varetagelse af daglig drift og support.
Bredt udvalg af produkter og løsninger til uddannelsessektoren
Lad os hjælpe jer videre med udvikling af digitale løsninger og være med til at skabe velfungerende digitale læringsmiljøer, så I kan koncentrere jer om den daglige undervisning. I samarbejde med verdens førende it-producenter kan vi levere det udstyr og de løsninger, der skaber værdi for jer.
Børn og unges hverdag er i forandring
Uanset alder er børn og unge i dag omgivet af digital teknologi, fra de står op, til de går i seng, og de tager digitale medier til sig som en naturlig del af deres hverdag. De blander leg, læring, socialt samvær og kommunikation, så det virker motiverende i deres læringsproces – hvad enten de er 4, 14 eller 24 år. Samtidig erhverver de sig vigtige kompetencer, der forbereder dem til fremtidens samfund på den globale arena.
Derfor har pædagoger og lærere en vigtig rolle
- De skal facilitere leg og læring
- De skal muliggøre samarbejde og kommunikation, både i det fysiske og virtuelle univers
- De skal differentiere undervisningen, så alle inkluderes i læringsfællesskabet
- De skal medvirke til at børn og unges digitale dannelse styrkes
Fokusér på pædagogik og læring
Hvad enten læringen foregår i en børneinstitution, på en skole eller på en anden uddannelsesinstitution, kan vi hjælpe med til, at den digitale teknologi altid fungerer.
Vi kan efter jeres ønske levere hardware og software, forsikring, sikring og overvågning, emballering og mærkning, finansiering, support, service og drift, hjælp til styring af projekter og fokus på energioptimering, it-pædagogisk vejledning, rådgivning og kompetenceudvikling.
Vedrørende SPS (Specialpædagogisk Støtte)
Har du brug for support vedrørende levering eller til anvendelse af it-startpakker eller programpakker, er du velkommen til at kontakte os:
Telefon: 7021 1286
Mail: sps@atea.dk