Spring til indhold
02-10-2024

Maksimér dine resultater: Skræddersyet udstyr styrker både effektivitet og bundlinje

Brugeroplevelse og personificeret workflow er helt essentielt for Dell Technologies, når de udvikler deres produkter. Faktisk så meget, at koncernen har etableret en række personaer til at målrette sine produkter til specifikke typer af medarbejdere. Den hastige udvikling af AI har skærpet medarbejdernes krav til arbejdsplads og udstyr, og helhedsorienterede løsninger er i langt højere grad end tidligere blevet afgørende, når brugeroplevelse og effektivitet skal sikres på tværs af en organisation.

I 2020 udarbejde Dell Technologies en global undersøgelse, der bl.a. havde til formål at definere forskellige typer af medarbejdere, således devices og andet udstyr bedre kan imødekomme brugernes stigende krav og behov. Morten Humlum, Senior Advisor, Field Marketing hos Dell Technologies, siger:  

”Der skete jo et stort skifte efter corona, hvor grænserne mellem at arbejde på kontoret, arbejde ude og arbejde hjemme begyndte at flyde mere sammen – alle blev hybride så at sige. Det, og en enormt hurtig udvikling i AI-teknologien har bidraget til at sætte skub i brugernes krav til det udstyr, som de arbejder på og med. Her har vores 4 personaer gjort det muligt for os at målrette vores udstyr til specifikke brugertyper og løbende blive klogere på deres behov.” 

Han fortsætter:

”Vi ser en klar tendens til, at brugerne i stigende grad efterspørger funktionaliteter, der kan øge effektiviteten eller optimere komforten for deres specifikke og individuelle arbejde og arbejdsdag."

Det kan være alt fra lydkvalitet, billede og kamera, der giver en mere indlevende arbejdsoplevelse, til batterilevetid, AI og andet, som skaber en mere smidig overgang mellem det at være på farten, på kontoret eller i hjemmet. "

Kravet om personspecifikt udstyr ser vi faktisk på tværs af alle medarbejdertyper, og vi kan se, at det har stor effekt – i sidste ende også på bundlinjen."

Netop derfor er det så vigtigt at tænke i de her baner og give sine medarbejdere det rigtige udstyr fra dag ét.”  

Dell Technologies har defineret 4 medarbejdertyper:  

Builder - Er ansigtet udadtil. Det kan være en sælger, ejendomsmægler eller lignende. Typisk vil de gerne have et æstetisk og præsentabelt produkt, som ikke er alt for stort.  Specialist - Videografen, grafikeren og lignende, der har specifikke performancekrav til fx GPU, CPU, memory mv.  Connector Fx mellemlederen eller medarbejderen, der har mange check-ins og videomøder i løbet af dagen og derfor vil have forventninger til lyd, billede, netværk mv.  Producer – typisk dem, der er flest af i en virksomhed. Fx HR-medarbejderen eller salgsafdelingen og lign. De vil typisk have færre krav til specifikationerne, men de ønsker stadig en kraftfuld enhed med mange tilslutningsmuligheder.  

Tilbehør danner rammen om brugeroplevelsen

”En stærk indsigt, som vi har fået fra og integreret i vores personaarbejde, er den her om, at devices ikke kan gøre det alene – det er hele brugeroplevelsen, man skal tænke ind. I forlængelse af det, er vi også blevet markant stærkere på vores tilbehør, sådan at vi nu producerer fx headset med integreret AI, keyboard osv. Det er og bliver helt essentielt at kunne levere produkter hele vejen rundt om arbejdsbehovet både på og uden for kontoret for på den måde at styrke hver enkelt medarbejders komfort og output i det daglige. At få det rigtige udstyr fra den rette leverandør er én måde at opnå netop det,” fortæller Morten Humlum.   

Skal vi hjælpe dig?