”Kulturen i Atea er noget helt specielt, og der er mange muligheder for at udvikle sig”
Da Christian Hestehave i sin tid læste cand.merc i filosofi på CBS, var han overbevist om, at hans fremtid lå i et af de store konsulenthuse, men et studiejob hos FONA på Strøget fik ham til at ændre
”Dengang betragtede jeg akademikere og sælgere som modstridende, indtil jeg forstod, at rollerne i virkeligheden komplementerer hinanden rigtigt godt. Hos FONA fik jeg indblik i salgsverdenen, og fandt mig selv i min måde at sælge og rådgive på. Jeg kan rigtig godt lide dialogen med kunderne, og det er jo på den måde man lærer for alvor”, fortæller Christian Hestehave.
Færdiguddannet gik Christian således efter en sælgerstilling frem for konsulentvejen, og der åbnede sig en mulighed i TDC, hvor Christian blev ansat som Key Account Manager i TDC Erhverv. Tre år senere blev han tilbudt hvad han selv troede var en lignende stilling i Atea, men det eneste der for alvor lignede hinanden var titlen.
”Selv om Atea er en relativt stor virksomhed, oplever man en entreprenørånd og en evig vilje til at hjælpe og sparre blandt kollegerne”
”Da jeg startede i Atea fik jeg for alvor øjnene op for den bredde og dybde, der er i Ateas løsninger, og den store slagkraft, vi rent faktisk har i markedet. Man kan sige, at jeg på studiet lærte at lære gennem studier, men i den ”virkelige verden” lærer man altså ved at være nysgerrig og opsøgende, gribe mulighederne, når de dukker op, og bare kaste sig ud i det. Og i Atea er der masser at lære”, fortæller Christian, og fortsætter:
”Selv om Atea er en relativt stor virksomhed, oplever man en entreprenørånd, og en evig vilje til at hjælpe og sparre blandt kollegerne. Kulturen her er noget helt specielt, og der er mange muligheder for at udvikle sig, hvilket jeg sætter stor pris på”.
Da Christian Hestehave blev ansat som KAM i Enterprise for 2,5 år siden, lagde han da heller ikke skjul på, at målet på sigt var at blive leder. Han motiveres meget af at skabe resultater sammen med andre, selv at blive dygtigere, og at motivere andre til at blive dygtigere.
I marts 2021 fik Christian så mulighed for at overtage ledelsen af Large Account East, et team på 6-7 medarbejdere, der opererer på midtmarkedet. Et af fokusområderne i teamet lige nu er at varetage og udvikle relationer, ikke bare med nye og eksisterende kunder, men i lige så høj grad med Ateas partnere og dygtige kolleger i Atea, der kan hjælpe med at understøtte salgsprocessen.
”Man finder hurtigt ud af, hvor værdifuldt det er at bygge broer med både partnere og specialister i Atea, både forbi man nærmest kan fordoble sin egen salgsstyrke, men også fordi det er god læring at arbejde sammen med andre dygtige mennesker, både hos partnere og internt” slutter Christian, og glæder sig over, at han så relativt hurtigt fik mulighed for at udleve sin drøm om at være leder.