Spring til indhold
02-10-2024

Hastig markedsudvikling skærper kravene til AI-reglementer: ”Det er lige så vigtigt som GDPR. Måske endda vigtigere.”

Virksomheder er i stigende grad tvunget til at forholde sig til de kritiske sikkerhedsspørgsmål, der er forbundet med, at flere og flere medarbejdere benytter generative AI-løsninger. Ny EU-regulering og Copilot er store skridt på vejen, men det er altafgørende, at virksomheder opsætter AI-retningslinjer, der kan justeres løbende.

AI har revolutionerende effekt på den måde, vi tænker og vil komme til at tænke data i fremtiden. Selvom en lokal Copilot-løsning kan tilbyde høj sikkerhed, kan den ikke stå alene. Det fortæller Jesper Marker, Product Manager for Workstation hos Lenovo: 

”Det er efterhånden blevet helt normalt for mange at benytte diverse AI-programmer. Det forholder sig bare sådan, at når man arbejder med den slags tjenester, så vil de som regel være forbundet til en eller anden form for cloud-løsning, og når man arbejder med noget, der foregår i skyen, så kan man i virkeligheden sige, at man arbejder på en andens computer.

"Derfor kan man aldrig vide med sikkerhed, hvor eller på hvilken server dataen ender."

Der er altså et sikkerhedsaspekt i det her, som virksomheder er nødt til at forholde sig til og tage alvorligt.” 

Han fortsætter: ”Derfor kan det være en rigtig god idé at få en Copilot-løsning, da den lagrer lokalt og kan styres internt. Den deler ikke uønsket data med omverdenen, og man undgår dermed at dele sine forretningshemmeligheder med Gud og hvermand. Men man kommer altså ikke uden om, at det er altafgørende at få etableret konkrete retningslinjer for brugen af AI-services. Det bør alle virksomheder forholde sig til – og gerne hurtigst muligt, hvis man vil undgå brud, læk eller lignende.

"Det er lige så vigtigt som GDPR. Måske endda vigtigere, da det kan efterlade store huller i forretningen, hvis man ikke har sin policy i orden.” 

Forgangsunion for AI-lovgivning 

Tidligere på året vedtog EU et AI-regulativ, der sigter mod at regulere anvendelsen af kunstig intelligens inden for EU’s grænser. Lovgivningen trådte formelt i kraft 1. august 2024. 

”Europa er på mange måder en forgangsunion for denne type lovgivning. Det er for eksempel meget mere kaotisk i Asien eller USA, hvor der endnu ikke findes den store kontrol. Her har vi været noget mere restriktive, og det er netop på grund af denne sikkerhedstrussel. Danmark er også i høj grad et foregangsland inden for AI – vi er et AI-modent land, så at sige, og det er inden for disse rammer, at Lenovo ønsker at opnå sin målsætning – AI For All,” siger Jesper Marker. 

Skal vi hjælpe dig?

I samarbejde med