Professionel og uvildig licensrådgivning
For mange virksomheder er det efterhånden en uoverskuelig opgave at indgå de rigtige softwareaftaler, og at udnytte disse maksimalt.
Stærkt stigende kompleksitet i aftalerne og øget audit aktivitet fra producenterne, resulterer ofte i at virksomhederne indgår forkerte software-aftaler og bruger mange dyre ressourcer på at håndtere audits.
Licenser og licensrådgivning - eller begge dele?
Hos Atea kan du få rådgivning, support, håndtering af software kontrakter mm., uafhængigt af, om du vælger Atea som din faste software leverandør eller ej.
Når du handler software hos Atea får du samtidig adgang til Danmarks største og højst certificerede supportteam.
Vi yder altid fuld support via email på license@atea.dk.
Bredt udvalg. Lave priser.
Atea Software kan hjælpe med stort set alle opgaver vedrørende prisforespørgsler, indkøb, fornyelser og licenstekniske forhold generelt. Som Nordens største it-indkøber tilbyder vi det største produktudbud, højeste tilgængelighed og laveste priser.
Nøglen til en vellykket implementering
Forudsætningen for succes er, at både ledelse og medarbejdere er involveret i processen. En dedikeret arbejdsgruppe skaber tillid og er med til at sikre motivation og fælles forståelse omkring målsætninger og værdien heraf i resten af organisationen. I Customer Succes & Adoption er vi eksperter i netop den proces.
Atea Cloud Portal: Din genvej til den optimale software- og licensstrategi
En stor del af danske virksomheder udnytter ikke deres dyrt indkøbte softwarelicenser fuldt ud! Netop derfor oplever vi en stigende interesse for Microsofts CSP-platform kombineret med Ateas licens-ekspertise.
Atea Cloud Portal er meget mere end bare en indkøbsportal – det er også en rådgivningsservice, der navigerer dig rundt i den indviklede software- og licens-jungle.
Software kontrol og administration
Hos Atea er vi overbevist om, at Software Asset Management (SAM) er en essentiel parameter for at en virksomhed kan få succes med udnyttelse af deres software aktiver.
Vi oplever et øget behov hos vores kunder for overblik, kontrol og administration af de risici og omkostninger, der er forbundet med software aktiver. Det er uundgåeligt for mange virksomheder at inkorporere en effektiv software- og it asset management strategi i deres eksisterende processer og Best Practices. Dette har vi stor erfaring i at udfærdige og implementere.
SAM as-a-Service
Vi tilbyder, uanset om du er eksisterende eller ny kunde, en SAM as-a-service aftale, som passer til din virksomheds behov. SAM as-a-service indeholder en række processer og metoder til at varetage virksomhedens overblik over software og compliance situation.
Har du allerede et SAM værktøj, kan vi hjælpe dig med at komme godt i gang, så du får udnyttet det fulde potentiale af din investering.
Med SAM as-a-service får du blandt andet
- Sundhedstjek af dit værktøj
- Licensindtastning – både initial og løbende
- Opsætning af kostcenterstruktur
- Rapportering med anbefalinger og handlingsplaner
- Statusmøde med gennemgang af vores anbefaling samt hvordan eksekveres der.
4 gode grunde til at vælge SAM
- Overblik og budgettering – spar på software indkøb ved at have overblikket, og brug det ved forhandling af kontrakt.
- Være compliant – vær proaktiv og forbedre virksomhedens relation til eksisterende software leverandør.
- Besparelser – både over og under licensering koster unødigt, store besparelser ved at fjerne ubrugt software?
- It-strømlining – bedre viden om opgraderingsbehov, hvilken software er installeret og hvilken software ønskes ikke i infrastrukturen.
Er din virksomhed forberedt til audits?
At gennemføre en audit er ofte meget ressourcekrævende for virksomheden, og få virksomheder har dedikerede funktioner til denne opgave. Vi har stor erfaring med at supportere virksomheder ved gennemførelsen af audits og vil ofte kunne udfordre og påvirke resultatet til virksomhedens fordel.
Når du indgår en audit beredskabsaftale med Atea, fungerer vi som rådgiver for din virksomhed, der forestår dialog med producenten, og gennemfører alle nødvendige analyser og rapporter.
Et forkert flueben i systemet kan potentielt betyde en stor ekstra licensregning efter en audit-proces. Så lidt skal der til. Mange virksomheder læner sig op ad deres Software Asset Management (SAM)-løsning og føler sig trygge, fordi de faktisk har en løsning til at holde styr på al virksomhedens software, men det kan være falsk tryghed.
Det er et ekstremt komplekst område, og selv auditørerne, der gennemfører audits, kan have svært ved at finde hoved og hale i licenserne.
Fire tips til at få styr på licenserne
- Tag stilling til, om din virksomhed er ok med at løbe risikoen ved ikke at være forberedt.
- Dedikér en eller flere medarbejdere til at holde styr på softwareaktiver og tilhørende licenser.
- Få styr på processerne omkring software- og licenshåndtering.
- Få ekstern hjælp – enten til et løbende samarbejde omkring licensstyring eller til et engangstjek af licenserne.
Software-løsninger der giver dine medarbejdere mere frihed
Software as a Service
Vi giver små- og mellemstore virksomheder adgang til løsningsorienterede og målrettede forretningsapplikationer.
Robotics Process Automation (RPA)
Med RPA kan du automatisere manuelle og repetitive arbejdsprocesser ved at sætte en softwarerobot til at løse opgaverne for dig.
Software og licenser til den offentlige sektor
Som offentlig institution har du mulighed for at købe fordelagtigt ind via en række rammeaftaler, og sikre en arbejdsplads, der er klar til fremtiden.