Dette event er for dig, der ønsker at lære mere om Ateas Graduate Program og dets fire spor, som begynder i februar 2025.
Du vil få en introduktion til Atea som virksomhed og høre om, hvorfor vi prioriterer graduates og ser stor værdi i dem. Derudover vil du få mulighed for at dykke lidt ned i de fire forskellige spor.
Vores graduate-forløb er en to-årig karrierejse med to afdelingsrotationer. Det er et forløb, der sikrer dig god og konkret erhvervsmæssig erfaring. Vi tilbyder graduate-forløb, fordi vi altid leder efter talenter, der har lyst til at forme fremtidens bæredygtige it-infrastruktur sammen med os. Efter endt forløb vil du stå med en unik viden, masser af konkret erfaring, et bredere netværk og et rigtig godt udgangspunkt for din videre karriere.
Alle der har afsluttet en kandidatuddannelse inden for 2 år. En it-uddannelse eller særligt kendskab til it er ikke et krav for at blive graduate i Atea. Vi har brug for mange forskellige kompetencer, derfor kan alle med en kandidatgrad søge, uanset baggrund. Det vigtigste for os er, at du udviser initiativ, selvstændighed og tager ansvar.