Vores datacentre er uundværlige. Men de udgør også en enorm CO2-belastning, når det handler om den strømslugende drift af it-infrastrukturen. Inden 2030 ventes datacentrene at bruge op imod 20 % af Danmarks samlede strømforbrug! Driften er desværre ikke den eneste klimasynder. Udskiftning og etablering af nye datacentre er en tung byrde for virksomhedernes CO2-regnskab.
Trænger du til gode nyheder?
Så tilmeld dig vores live event og oplev, hvordan du kan basere din it-infrastruktur på et cirkulært og markant mere bæredygtigt datacenter. Gennem spændende cases og førende eksperter viser vi, hvordan du sikrer virksomhedens grønne omstilling gennem øget genanvendelse af det gamle datacenterudstyr, grønnere drift og intelligent workload-placering – til gavn for klimaet og CO2-regnskabet.
Pres udefra
Hvis du ikke gør noget nu, gør omverdenen det for dig!
Uanset branche og virksomhedsstørrelse mødes offentlige institutioner og private virksomheder i stigende grad med skærpede dokumentations- og sporbarhedskrav. Med FN’s verdensmål som ledestjerne skal virksomheder i øget omfang dokumentere mere bæredygtige processer i en stadig større del af værdikæden.
I dag kræver både myndigheder, samarbejdspartnere og kunder klare svar på, hvordan den enkelte virksomhed konkret bidrager til at reducere mængden af spild og affald, og hvad der gøres for at nedbringe det globale CO2-udslip gennem øget genanvendelse.
Event viser proaktiv og grøn udviklingskurve
Fra vores live studie i Ballerup lover vi, at du kommer tættere på de svar, der placerer din virksomhed på en proaktiv og grøn udviklingskurve. På det virtuelle event giver vi dig klare holdninger baseret på erfaringer og ekspertise. Glæd dig ikke mindst til varierende indlæg fra både eksterne og egne eksperter, såvel som indlæg fra virksomheder, som hver især deler ud af deres erfaringer og beslutninger på vej mod et cirkulært og bæredygtigt datacenter.
Indlægsholder: Kristjan Hugosson, Sustainability Technology Manager, Atea og Andreas Schjølin, Sustainability Manager, Atea
Du vil i dette indlæg få konkret indsigt i 3 af Ateas 5 bæredygtighedsmål. Herunder vil du få en forklaring på, hvordan de relaterer til netop datacentre og server-/storage-løsninger, og ikke mindst hvorfor Atea mener det er en vigtig brik i puslespillet for at reducere Co2-udledningen - både globalt og lokalt.
Andreas vil desuden kort forklare hvad Atea i dag gør for genanvendelse, og hvilke områder vi fokuserer mest på, for at skabe de største Co2-besparelser.
Indlægsholder: Andreas Schjølin, Sustainability Manager, Atea
Thomas Kjellberg Christensen har i DMI strategisk ansvar for IT & Observationer og Vejr & Varsler, hvilket blandt andet indebærer anskaffelser, drift og bortskaffelse af datacenterudstyr.
Thomas Kjellberg Christensen vil i sit indlæg dele information om, hvorledes sustainability indgår, når DMI investerer i deres meget store datacentre, og dermed hvorledes bl.a. CO2, geografisk placering, strømforbrug og recycling indgår i DMIs evaluering og beslutning om datacenteranskaffelser.
Indlægsholder: Thomas Kjellberg Christensen, Vicedirektør, DMI, Danmarks Meteorologiske Institut
Få et nærmere indblik i hvilke overvejelser SKI arbejder med ift. krav og tiltag, når det kommer til udbud af kontrakter og rammeaftaler med særlig fokus på datacenter og server/storage-løsninger.
På indlægget vil Katrine Pape Huldahl ligeledes give et bud på, hvad offentlige og private virksomheder kan forvente i fremtiden i forbindelse med bæredygtighed på datacenter-området.
Indlægsholder: Katrine Pape Huldahl, chef for CSR og bæredygtighed, SKI
Med et it-landskab i konstant udvikling og en endnu travlere hverdag, kan det for alle føre til uoverskuelighed og usikkerhed og i sidste ende manglende overblik over it-infrastrukturen.
På dette indlæg vil du få konkret indblik i hvordan du via et intelligent tool, kan opnå automatisk overblik over dit server- og applikationslandskab og på baggrund af det, få lagt din strategi for hvordan du bygger dit grønnere datacenter på et evidensbaseret grundlag. Vi kalder det Infrastructure Insights.
Indlægsholder: Patrick Pilgaard Thornvig Jensen, Cloud Sales Specialist, Graduate, Atea og Peter Rostrup Hansen, Business Architect, Atea
Datacenter Industrien
Indlægsholder: Per Henriksen, Konsulent, Datacenter Industrien
I dette indlæg vil du få en gennemgang af det arbejde Atea selv har gennemgået for at reducere vores Co2-udledningen, og ikke mindst hvilke andre tiltag vi kigger ind i, for at kunne støtte vores kunders rejse mod en mindre Co2-udledende forretningsdrift.
Du vil blive præsenteret for de beregninger vi allerede har lavet, samt hvilke områder vi investerer i, for at skabe et bedre datagrundlag med henblik på at træffe de rigtige beslutninger, når man som virksomhed skal vælge sit it-udstyr.
Indlægsholder: Andreas Schjølin, Sustainability Manager, Atea
Indlægsholder: Kristjan Hugosson, Sustainability Technology Manager, Atea og Andreas Schjølin, Sustainability Manager, Atea
På Atea Live webinaret ’Dit datacenter er nøglen til en bæredygtig fremtid’ løfter vi sløret for, hvordan du implementerer mere bæredygtige it-løsninger og strategier i din kerneinfrastruktur. Nærmere bestemt vil fremtrædende eksperter fra fremsynede virksomheder såvel som egne eksperter, hver især dele ud af deres erfaringer og forudsigelser.