Laddar meny

Atea støtter BØRNEfonden

Vi har koncentreret vores CSR-indsats omkring viden og uddannelse, da vi tror på, at det er vejen til en bedre tilværelse. Både for os selv som virksomhed og i de projekter, vi vælger at støtte. Netop derfor har vi valgt at samarbejde med BØRNEfonden, som arbejder ud fra en filosofi om hjælp til selvhjælp.

Det betyder, at de altid involverer familierne og lokalsamfundet i styring og prioritering af udviklingsarbejdet, så familierne på sigt kan blive uafhængige af hjælpen.   

Ateas hjertebarn  

Gennem BØRNEfonden har Atea siden 2007 støttet en række udvalgte udviklingsprojekter, som alle har fokus på uddannelse og sundhed. Projekterne foregår primært i de vestafrikanske lande Benin og Burkina Faso, og indtil videre er følgende projekter blevet iværksat: 

 

  • Sponsering af 50 skolebørn, som er sikret skolegang og lægehjælp
  • Bygning af nye klasseværelser på grundskolerne
  • Bygning af latriner, brønd, kontor og lagerbygning
  • Installering af solpaneler/elektricitetsanlæg på to skoler og to sundhedsklinikker  

 

Hvert år vælger et antal af Ateas medarbejdere at donere værdien af deres medarbejderjulegave til BØRNEfonden, og det er der kommet nogle konkrete og nyttige hjælpeprojekter ud af.   

 

BØRNEfonden hjælper flere end 73.000 sponsorbørn

primært med skolegang og lægehjælp

 

 

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer