Laddar meny

SKI 50.49: Standardsoftware

Aftalen er et forpligtende miniudbud, som er baseret på SKI’s frivillige aftale 02.06 Standard Software, delaftale 2: Standard Software kompatibelt med Microsoft software. Aftalen kan udelukkende benyttes af de kommuner, der har tilsluttet sig i tilslutningsperioden.

Ikrafttrædelse: 1. marts 2016
Udløb: 
31. marts 2019
Forlængelse:
Ingen
Leverandører:
Atea

Sortiment
Sortimentet på aftalen omfatter alene Microsoft-kompatibelt software. En del af sortimentet består af nogle særlige licenser med forbedrede vilkår, der i særlig grad retter sig mod de forskellige medarbejdergrupper i din kommune fx vej og park, dagplejemødre og hjemmeplejen.

Sortimentet omfatter licenser inden for:

  • Application Development
  • Application Infrastructure and Middleware
  • Data Management and Integration
  • IT Operations Management Software
  • Storage Management Software
  • Virtualization Infrastructure Software
  • Other Infrastructure Software
  • Business Intelligence
  • Content, Communications and Collaboration
  • Customer Relationship Management
  • Project and Portfolio Management
  • Supply Chain Management
  • Other Application Software
  • Application Service Providers and Application Hosting
  • Business Activity Monitoring
  • E-Discovery
  • Master Data Management
  • Mobile and Wireless Packaged Application Software
  • Order Management
  • Product Life Cycle Management
  • Enterprise Social Software
  • Web Analytics
  • Web Services Software

Brug af aftalen
Din kommune har indmeldt et forventet indkøb, som er blevet omregnet til en økonomisk værdi/beløb, som kommunen er forpligtet til at købe software for. Når du skal indkøbe fra denne volumen, skal du først afklare, hvad du skal købe.

Du skal starte med at forholde dig til om du ønsker at købe licenser, opgraderinger, vedligeholdelse eller tilknyttede ydelser.

Når du anskaffer software skal du forholde dig til om dine anskaffelser relaterer sig til opgradering eller vedligeholdelse af licenser du allerede har. Såfremt behovet er et supplement til allerede erhvervede softwareprodukter, er det vigtigt at opgøre behovet i forhold til disse. Eksempelvis vil det ved gentegning af en licensaftale være nødvendigt at redegøre for allerede erhvervede licenser, hvor der blot ønskes en gentegning af vedligeholdelse, samt i tilslutning hertil eventuelle ændringer i forhold til det forventede behov i leveringsaftalens løbetid.

Det er ikke et krav, at du køber licenser. Du kan nøjes med at købe vedligeholdelse og/eller opgradering af dine nuværende licenser.

Hvad indebærer din forpligtelse som kunde på aftalen

  • Som kunde forpligter du dig som minimum til at anskaffe for et beløb svarende til 100 % af den økonomiske værdi, som dine indmeldte licenser udgør i miniudbuddet. Denne forpligtelse kan dog løftes af øvrige kunder, som også har tilsluttet sig miniudbuddet. Du kan se hvilket beløb, du har indmeldt i den leveringsaftale, som du har modtaget fra SKI.

Hvad indeholder leverandørens forpligtelse på aftalen

  • Når leverandøren som led i sin forretning måtte tage kontakt til eller blive kontaktet af dig som kunde og dine eventuelle rekvirenter/decentrale indkøbere, skal leverandøren udvise loyale bestræbelser på at vejlede jer om jeres muligheder for at gøre brug af rammeaftale. Dette indebærer blandt andet at leverandøren ikke må markedsføre eller sælge produkter uden for aftalens sortiment, hvis jeres behov ikke kan dækkes af det obligatoriske sortiment
  • Leverandøren må ikke anspore dig til at foretage indkøb i strid med gældende udbudsregler, eller anvende aftalen i strid med bestemmelserne i denne.
  • Leverandøren skal som en del af aftalen rådgive dig om brug af aftalen, her herunder praktisk rådgivning i indkøb af de licenser samt licensbetingelser, som er udbudt ved nærværende mini udbud.
  • Leverandøren skal understøtte din årlige gentegning af licenser, herunder sikre, at du får indberettet korrekt antal licenser. Leverandøren skal halvårligt til den enkelte kunde afrapporterer på både den pågældende kundes forbrug af licenser, samt det samlede forbrug af licenser for alle kunder på aftalen.

Leverandøren skal afholde en årlig fælles temadag for dig og de øvrige kunder på aftalen, som indeholder relevant licensinformation og mulighed for networking.

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer