Laddar meny

SKI 02.07: Kommunikationsudstyr- og løsninger

Rammeaftalen omfatter et bredt og dybt sortiment af kommunikationsudstyr- og løsninger.

Ikrafttrædelse: 27. februar 2015
Udløb: 2. marts 2019
Forlængelse: Ingen
Leverandører: Flere

SKI har i udbudsprocessen været i tæt dialog med offentlige brugere og markedet for at sikre, at den kommende aftale lever op til brugernes behov om en  ny og teknisk opdateret aftale.

Leverandørerne har tillige løbende kommenteret på udbudsmaterialet således, at aftalen afspejler markedets vilkår og mekanismer, og dermed bliver så anvendelig som muligt for både dig som offentlig bruger og for leverandørerne. 

Rammeaftalen giver dig flere fordele, herunder er listet nogle af dem:

  • Meget bredt og dybt sortiment (mange producenter og mange produkter fra hver)
  • Stor priskonkurrence pga. de op til otte leverandører, der er i spil ved hver direkte tildeling
  • Direkte tildeling af de produkter, der er behov for til at supplere It-miljøet
  • Specialiserede miniudbud, der understøtter specifikke anskaffelsesbehov
  • Mulighed for fastholdelse af leverandørkompetencer over længere periode
  • Mulighed for at anskaffe sammenhængende løsninger

Aftalen hører ind under SKI’s frivillige rammeaftaler, og kan derfor anvendes af hele den offentlige sektor. Statslige myndigheder skal dog være opmærksomme på, at Statens Indkøb har en aftale på en del af samme produktområde.

Sortiment
På aftalen kan du købe kommunikationsudstyr- og løsninger inden for disse fem hovedkategorier:

  1. Kommunikationsudstyr
  2. IT-sikkerhedsprodukter
  3. Netværksudstyr og datacenterteknologi
  4. Tilbehør
  5. Tilknyttede ydelser

Med aftalen får du mulighed for at anskaffe komponenter til det eksisterende it-miljø ved direkte tildeling - alene på baggrund af pris.

Det er tillige muligt at gennemføre enkle og hurtige miniudbud til anskaffelser af bl.a. komponenter for over 1 mio. kr. (miniudbud: Mængdekøb) og for løbende køb af konsulent-timer over en længere periode (miniudbud: Kompetencekøb). Aftalen er udformet, så der er et minimum af elementer at tage stilling til både for dig som kunde og for leverandørerne, når miniudbuddet gennemføres.

Du kan ligeledes anskaffe komponenter og løsningsbeskrivelser, hvor leverandørerne foreslår den bedst egnede løsning og komponenter. Dette kan enten ske ved at du selv står for etableringen af løsningen (miniudbud: Komponentkøb med løsningsbeskrivelse), eller ved at du overlader det fulde ansvar for etablering af en løsning til leverandøren (miniudbud: Løsningskøb med resultatansvar).

Disse to miniudbud giver dig mulighed for at få flere leverandørers kompetencer i spil, f.eks. ved nyanskaffelser eller udskiftninger.

Endelig kan du ved gennemførelse af et miniudbud både få en ny løsning, samt mulighed for at trække på leverandørens kompetencer i en efterfølgende periode (miniudbud: Kombinationskøb).

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer