Laddar meny

Ny hybrid storage-løsning gør det let og billigt for virksomheder at udnytte IoT og Big Data

Pressemeddelelse 2017-06-02
Dell EMC og Atea har skabt en hybrid cloud-platform, der gør det let, billigt og sikkert for virksomheder at håndtere og udnytte de hastigt voksende datamængder.

Eksponentielt voksende datamængder giver i dag store udfordringer for mange virksomheder, både praktisk og økonomisk. Læg dertil, at 80 procent af den data, vi gemmer, aldrig eller meget sjældent bliver åbnet igen. Alligevel kan den ikke slettes, fordi den måske skal bruges engang i fremtiden. 

En ny hybrid-løsning, som Atea tilbyder i samarbejde med Dell EMC, giver nu danske virksomheder frit spil til at lade innovationen rulle uden at lade sig hæmme af de voldsomme datamængder. Ved at skelne mellem aktiv data, der bruges ofte og derfor placeres lokalt, og passiv data, som kun tilgås sjældent og derfor kan opbevares ultrakompakt i en cloud, får virksomheder en effektiv, sikker og billig storage-løsning.

’Elastic Cloud Storage’, som løsningen hedder, sikrer maksimal fleksibilitet og udviklingsmuligheder samtidig med, at der er minimal binding og risiko. Den data, der lægges ud i clouden, opbevares på datacentre i Danmark, hvilket er et krav for visse typer af virksomheder og en fordel i forhold til at leve op til EU’s kommende persondataforordning.

”De store datamængder åbner en hel masse muligheder for innovative virksomheder, men kan samtidig være en økonomisk bombe under it-budgettet. Vi har nu gentænkt og løst problemstillingen omkring opbevaring af stigende mængder data, så virksomheder i stedet kan fokusere på udviklingen af deres egen forretning, og storage-løsningen kan følge virksomhedens vækst,” siger Lars Baun, der er General Manager i Dell EMC.

 

Parkér den passive data i skyen
Elastic Cloud Storage er tænkt som en løsning til historiske data – såkaldt dark data – og til de data, der ikke skal bruges dagligt, men muligvis i fremtiden – såkaldt ustruktureret data. Det er den type data, der vokser eksponentielt i disse år, og som det giver mening at ’parkere’ i en cost-effektiv og skalerbar løsning i skyen, mens aktive data, der ofte tilgås og kræver særlig høj performance, bevares lokalt. 

En anden fordel ved Atea og Dell EMC’s løsning er, at den giver mulighed for, at data fra alle typer af enheder, for eksempel kundedata og data fra sensorer, automatisk lagres i skyen. Efterfølgende kan de mange informationer bearbejdes og systematiseres ved hjælp af maskinlæring og kunstig intelligens for siden at blive trukket ud og anvendt på computere, tablets og andre mobile enheder.

”Vores platform er et fuldstændig integreret cloud-system, med et lavt entre fee, ingen fast månedlig ydelse og ingen indledende spildkapacitet. Samtidig kan der sidenhen bygges services oven på data, så man kan skabe værdi ud af den. Elastic Cloud Storage er dermed det perfekte fundament for Internet of Things og Big Data, med andre ord grundlaget for at udvikle og fremtidssikre mange virksomheders forretning,” siger Marianne Horstmann, der er Senior Vice President for IT Outsourcing & Services i Atea.

 

For yderligere information
Marianne Horstmann, Senior Vice President for IT Outsourcing & Services i Atea
Mobil: +45 3078 1351
Mail: marianne.horstmann@atea.dk

 

Læs mere om Atea Elastic Cloud Storage 

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer