Laddar meny

Atea styrker fokus på finansielle kunder

Pressemeddelelse 2017-06-01
Atea vil med ny satsning tilbyde banker og pensions- og forsikringsselskaber endnu bedre rådgivning og skræddersyede konceptuelle løsninger.

Den 1. juli 2017 får finansielle virksomheder deres egen dedikerede afdeling med brancheeksperter hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur, Atea. Ateas nye Finans-segment slutter sig til rækken af segmenter, der bl.a. også omfatter Retail.

Det betyder, at Ateas kunder blandt finansielle virksomheder vil få produkter og services, der er tilpasset netop deres type virksomhed og typiske udfordringer.

”Atea har bredden til at tilbyde praktisk talt alt inden for it-infrastruktur, men vi ønsker at styrke vores brancheviden på udvalgte områder, så vi for alvor kan rådgive vores kunder på deres digitale rejse. Vi kommer nu til at zoome ind på finansielle virksomheder, som vi vil udvikle skræddersyede konceptløsninger til,” siger Poul Bærentsen, der er Senior Vice President, Sales i Atea.

Store investeringer på vej
Atea har allerede flertallet af danske finansielle virksomheder som kunder, og ønsker at styrke samarbejdet yderligere, blandt andet ved at levere og servicere it-arbejdspladser til medarbejdere, netværks-, cloud- og sikkerhedsløsninger og ved at stå for driften af for eksempel hæveautomater. 

”Atea har allerede stor indsigt og et stærkt netværk i finansverdenen. Men finansielle virksomheder skal opleve, at vi kan rådgive dem på et endnu højere strategisk niveau end hidtil, og at vores løsninger afspejler netop den virkelighed, de befinder sig i. Atea skal være stedet, man ønsker at være som finansiel virksomhed,” siger René Damgaard, der står i spidsen for Ateas nye finanssegment.

En af tendenserne i branchen er, at flere store danske banker er i gang at insource deres datacentre. I Atea ser man stort potentiale i den udvikling.

”Bankernes insourcing af datacentre betyder, at de har større brug for hjælp med drift og vedligeholdelse af it-infrastruktur og datacentre,” siger René Damgaard.

Finanssektoren kommer til at kunne trække på ca. 50 eksperter i Ateas nye finansielle segment.

 

For yderligere information
René Damgaard, Direktør for Atea Finanssegment
Mobil: +45 3078 0967
Mail: rene.damgaard@atea.dk 

Poul Bærentsen, Senior Vice President, Sales
Mobil: +45 3078 0920
Mail: poul.baerentsen@atea.dk

Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer