Laddar meny

Intern projektleder

Ballerup
Ansøgningsfrist 2017-08-09

Til vores kontor i Ballerup søger vi en rutineret alsidig projektleder til Atea Digital Business Services.

 

Få succes som Intern projektleder hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Du bliver en del af Ateas udviklingsafdeling, hvor du gennem erfaring og solid kompetence er med til at sikre en professionel styring og formidling af de it-løsninger vi udvikler.

 

Dine primære opgaver

Som projektleder har du ansvar for en række udviklingsprojekter omkring Ateas interne it-løsninger. Samtidig skal du være med til at sikre en videreudvikling af vores forretning - herunder forbedring og forankring af metode og processer.

Dit hovedfokus er således systemunderstøttelse for vores forretningsenheder - herunder at sikre en professionel leverance

  

Om dig

Vi forventer at:

  • Du har en formel uddannelsesmæssig baggrund inden for it og/eller projektarbejde
  • Du har måske en teknisk baggrund som tidligere udvikler
  • Du har dokumenteret erfaring med Prince2 og sikkert også Scrum
  • Du har en stærk track-record og gode referencer

 

Erfaring med store software udviklingsprojekter

  • Du har erfaring som projektleder med komplekse it-projekter
  • Du er vant til at arbejde struktureret og evner af arbejde agilt
  • Du har stor forretningsforståelse og evner hurtigt at sætte dig ind i it-systemer
  • Du sætter en ære i at leve op til projektets målsætninger, ligesom du har en stor kommerciel forståelse
  • Du er god til at tilpasse dig forandringer og en varierende arbejdsbelastning

 

Din profil

  • Det er vigtigt for os, at du bliver en succes som projektleder – derfor forventer vi, at:
  • Du er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Mest af alt er du positiv, udadvendt og god til at skabe og fastholde relationer med vores forretningsenheder og dine kollegaer.
  • Du er ambitiøs og vil være en af de bedste inden for dit felt
  • Du er en teamplayer
  • Du har kvaliteter som værende analytisk, struktureret og målrettet
  • Du har en pragmatisk og professionel tilgang til problemstillinger
  • Du tager initiativ og ansvar og omsætter det til konkrete aktiviteter, som fx. indfrielse af behov/krav, mål og visioner inden for tids-, økonomi- og kvalitetsmæssige rammer

 

Vi vægter yderligere de ledelsesmæssige og menneskelige værdier i projektledelse højt - kan du lede udfordrende projekter og vil dine projektteams arbejde for dig igen? Så er du et godt bud på vores nye projektleder.

 

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT Udviklingschef Andreas Povlsen (+45 3078 0687) eller Project Team Lead Michael Roland (+45 3078 1025).

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 9. august 2017. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer