Laddar meny

Axcess søger CCIE konsulent

Ballerup

Vi søger flere dygtige CCIE konsulenter, der kan bidrage til Axcess’ fortsatte udvikling som en af Danmarks stærkeste Cisco partnere.

 

Få succes som CCIE konsulent hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur

Axcess er Cisco Guld partner og certificeret inden for Advanced Security, Advanced Unified Communications, Advanced Wireless LAN, Advanced Routing & Switching DCNI og inden for Data Center Networking Infrastructure. Som CCIE konsulent I Axcess kan du således arbejde målrettet inden for dit primære teknologiområde og få kompetent sparring inden for de øvrige teknologiområder i en virksomhed, der konstant stræber efter at være den bedste på alle områder.

 

De primære opgaver er

  • Analyse, design og implementering af komplekse netværk
  • Rådgivning og sparring omkring vores kunders IP arkitektur    
  • Deltagelse i pre- og postsale aktiviteter i relation til Axcess' eksisterende og nye kunder
  • Udvikling af løsningskoncepter og strategier hos vores kunder
  • Være på forkant med udviklingen inden for dit område
  • Opsamle og videregive teknologi- og procesviden til kollegaer

 

Om dig

  • Cisco CCIE inden for Routing & Switching, Voice, Security, Service Provider, Storage Networking eller Wireless
  • Erfaring med analyse, design og implementering af komplekse Cisco løsninger
  • Salgs- og servicemindet
  • Teamplayer og har erfaring med deltagelse i større projekter
  • Mindst 5 års it-erfaring
  • Sans for og evne til at rådgive kunder i anvendelsen af it

 

En del af it-branchens bedste?

Fokus på medarbejdertrivsel og udvikling af en sund og stærk kultur har givet os en topplacering blandt Danmarks bedste it-arbejdspladser. Axcess skal være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Som en del af Atea er vi Nordens største it-leverandør, og vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Aarhus eller Ballerup.

 

Kontakt og ansøgning

Du kan få yderligere information om stillingen hos Team Manager Preben Ryvard (Øst) eller Team Manager Ivan Andersen (Vest) på telefonnr. 70 266 366.

 

Ansøgningsfrist

Snarest muligt. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Axcess A/S
Vi er et it-kompetencehus med ca. 270 medarbejdere på kontorer i Ballerup og Aarhus. Over 150 af vores medarbejdere er konsulenter. De står klar til at hjælpe din organisation, hvad enten det handler om Network, Security, Datacenter, Collaboration eller Services & Operations. Vi er Danmarks største Cisco-partner, og vi har mange års erfaring med at rådgive, designe, implementere og servicere danske organisationers netværk og infrastruktur.

I december 2014 blev Axcess A/S købt af Danmarks største leverandør af it-infrastruktur, Atea. To plus to giver mere end fire - det er mantraet i det nye samarbejde. Vores 70 nye kolleger fra Atea vil fremover give dig adgang til endnu flere kompetencer og en serviceorganisation, der dækker i hele Norden. Sammen med Atea bygger vi Danmark med it.

 

Læs mere om os på www.axcess.dk og følg os på Facebook og LinkedIn

 

 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer