Laddar meny

Atea søger Oracle Business Manager til Datacenter Solutions

Ballerup

Vil du være med til at transformere Atea til at blive mere løsningsfokuseret? Vil du være med på holdet, der er godt i gang med at fordoble omsætningen inden for datacenter-løsninger. Vi søger en Business Manager til Oracle teamet. Som en del af i Datacenter Solutions får du mere end 60 andre højt kvalificerede business managers, evangelister, arkitekter, konsulenter som kolleger, og gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt. Har du lyst til nye udfordringer i teams, hvor det går stærkt, er det dig, vi gerne vil tale med.

 

Få succes som Business Manager hos Nordens største leverandør af it-infrastruktur
Din primære opgave er sammen med Atea’s øvrige salgsorganisation at udvide forretningen på de eksisterende kunder og jagte ny forretning. Vi har brug for dine forretningsmæssige egenskaber til at øge samhandlen. Du bliver en del af et engageret, målrettet og kompetent team, der arbejder i Datacenter solutions og sammen med resten af Atea organisationen.

 

I rollen som Business Manager i Oracle teamet, får du ansvaret for salg af løsninger til danske kunder inden for alle segmenter. Vi forventer, at du med dit kendskab til hardware, konsulent og servicesalg kan løfte udfordringerne hos kunden over i den rigtige løsning, udarbejde fyldestgørende tilbud, lukke ordren, samt sikre en god aflevering af ordren, så vores konsulenter kan afslutte sagen med høj kundetilfredshed. Du arbejder med dine egne kunder, men der er altid god mulighed for at sparre og trække på viden fra de øvrige business managers, salg og konsulenter.

 

Dine primære opgaver

  • At have styr på den direkte kundekontakt, hvor du inspirerer kunderne
  • At drive salgsprocessen sammen med partnere og kollegaer på en struktureret måde
  • At bidrage i strategiske og taktiske købs- og beslutningsprocesser hos kunden
  • At udarbejde business cases der viser værdien af investeringen for kundens forretning
  • At udarbejde svar på udbudsmaterialer i samarbejde med salgsorganisationen
  • At have dialog med producenter og distributører
  • At deltage i intern og ekstern uddannelse

  

Om dig

  • Du har en relevant fag- eller salgsuddannelse
  • Du har en særlig interesse i at arbejde med og forstå server/storage løsninger
  • Du er god til at skabe og fastholde relationer med kunderne  
  • Du er vant til at arbejde struktureret efter en standardiseret metode og sætter dig hurtigt ind i komplekse løsninger
  • Du er en dygtig kommunikator - både mundtligt og skriftligt
  • Du tager initiativ og ansvar for opgaver, og omsætter dem til konkrete aktiviteter

 

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – vi kalder det The Place To Be. Det bliver vi ikke, fordi vi er Nordens største it-leverandør, men fordi vi er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Vi tilbyder høj faglig udvikling og en uformel kultur, hvor du kan arbejde selvstændigt med frie rammer og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

 

Vi håber, du vil være med?

 

Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.

 

Ansættelsessted

Ballerup eller Aarhus.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Birger Christoffersen på telefon 3078 0127.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 28. februar 2017. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Sammen gør vi Danmark til digital verdensmester
Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur gør vi det nemt for vores kunder. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores 1600 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

 

 

Søg job
Atea perceived better if you update your browser. Here you will find a new version of Internet Explorer