Almindelige betingelser for Atea Hardware Service
Anvendelse og gyldighed
Denne aftale er uopsigelig og aftalen træder i kraft samtidig med leveringen af det udstyr/den enhed, subsidiært efter Atea´s godkendelse af det udstyr, denne aftale skal dække, og løbetiden er at regne fra denne dag. Enhver Serviceydelse leveres, uanset om Atea A/S (herefter benævnt "Atea") fungerer som hoved- eller underleverandør i henhold til disse almindelige betingelser for Service.
Aftalen og den dermed følgende service kan ikke konverteres, krediteres eller på anden måde bringes til ophør før aftaleperioden udløber.
Anmodning om support
Anmodning om service skal ske på det i Servicekontrakten angivne kontaktsted. Henvendelsen kan ske inden for det aftalte servicetidsrum, som er
specificeret i Servicekontrakten under ”Serviceform”.
Begrænset hæftelse
Atea hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed, ikke for indirekte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af data eller omkostninger i forbindelse med retablering heraf, tab af goodwill, forvanskning af meddelelser, tab af forventet besparelse og lignende.
Atea´s ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 25 % af det beløb, kunden har erlagt for den ydelse (eller mangel på samme), hvorpå kravet baseres. Uanset størrelsen af vederlaget for ydelsen og graden af uagtsomhed, er Atea´s samlede erstatningsansvar for samtlige serviceaftaler mellem parterne beløbsmæssigt maksimeret til kr. 250.000.
Force majeure
ATEA er ikke ansvarlig over for Kunden, når følgende omstændigheder indtræder efter Aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen: krig og mobilisering, oprør og uroligheder, terroraktioner, naturkatastrofer, strejker og lockouts, vareknaphed hos Atea´s underleverandører samt mangler eller forsinkelse ved leverancer fra underleverandører, brand, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, edb-vira eller andre omstændigheder, som Atea ikke er direkte herre over. I dette tilfælde er Atea berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt erstatningsfrit annullere Servicekontrakten helt eller delvist.
Servicetidsrum/service form
Collect & Return= Atea henter, reparerer og returnere udstyret.
Carry In = Kunden indbringer til Atea's værksteder, Atea reparerer og returnere udstyret. Forsendelse sker for kundens regning og risiko
Onsite = Atea reparerer udstyret ude hos kunden
Respons = Er reaktionstid, som måles med enten "antal arbejdstimer" eller "antal dage", der går fra det tidspunkt, hvor Atea har modtaget en fejlmelding til det tidspunkt aftale service påbegyndes.
NBD = Næste arbejdsdag
2BD = 2 arbejdsdage
5BD = 5 arbejdsdage
Servicetidsrum:
M-F = Mandag til fredag ekskl. fridage
Fridage = Helligdage samt juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og Grundlovsdag
8-16 = Fra kl. 08.30 til kl. 16.30, fredag dog fra kl. 08.30 til kl. 15.30.
Serviceydelsen
Hardware Service omfatter udbedring af fejl på hardware opstået under den normale drift på udstyr omfattet af kontrakten. Reparationen udføres on-site,
ved Collect & Return eller ved bring in på Atea´s værksted.
Ved on-site service udføres reparationen som udgangspunkt på kundens adresse, men reparationen kan efter nærmere aftale foretages på Atea´s værksted.
Ved Collect & Return vil Atea afhente udstyr, enten via 3. part (transportør) eller ved fremsendelse af postlabel til forsendelse af udstyret fra kunden til Atea.
Forsendelse sker for Ateas regning.
Ved Carry-In service indleverer eller indsender kunden det defekte udstyr til et af Atea´s værksteder. Forsendelse sker for kundens regning og risiko.
Vederlaget
Vederlaget for on-site service dækker beredskab, kørsel, arbejdsløn og reservedele.
Eventuelt tidsforbrug til retablering eller overførsel af data er ikke inkluderet i hverken on-site eller Carry-In (indleveringsservice).
Vederlaget dækker ikke forbrugsartikler såsom farvebånd, disketter, printhoveder, printbånd, papir, toner, UPS batterier, batterier, ozonfiltre, fuser,
Maintenance-kit og tilbehør til laserprintere.
Vederlaget kan ved gentegning reguleres uden forudgående varsel. Reguleringen følger udviklingen i Danmarks Statistiks lønprisindeks som oplyst i januar og juli med virkning fra april og oktober.
Erstatningsudstyr
ATEA kan frigøre sig for fremtidige vedligeholdelsesforpligtelser på givne enheder ved - efter nærmere aftale med kunden - at foretage en erstatning af defekte enheder med nye enheder der fuldt ud lever op til kundens krav, og som derefter omfattes af servicekontrakten. Levering af erstatningsenheder skal foretages uden omkostning for kunden og uden at dette medfører ændringer i vederlaget.
Brug af IT udstyr
Kunden er forpligtet til udelukkende at benytte Atea´s teknikere på det i aftalen specificerede udstyr. Atea kan anvise anden serviceleverandør, der
kan træde i Atea´s sted.
Kunden er forpligtet til i daglig brug at anvende forbrugsmaterialer, der opfylder producenten af udstyrets krav. Kunden er forpligtet til i daglig brug at anvende IT udstyret efter de forskrifter for brug af udstyret, der opfylder producenten af udstyrets krav til brug.
Backup
Kunden er ansvarlig for og forpligtet til af egen drift, at foretage fornøden og sædvanlig backup af samtlige systemer og data, som ATEA yder service på, forinden servicen udføres. ATEA er uden ansvar for enhver skade, som kunden måtte lide som følge af manglende backup.